søndag den 28. november 2010

De onde barneord

Der er lidt stille på bloggen disse dage. Det er som om at arbejde og hjemmehygge er det eneste der er plads til for tiden.

Jeg har lige været i Norge siden onsdag sammen med ham her. Han er en super dygtig fotograf og oveni hatten er han så sindsygt rar, at man ikke kan andet en synes godt om ham. En dejlig tur, som desværre kun indeholdt én nats søvn. Heldigvis fik jeg lov, at blunde lidt ekstra her til morgen. Og jeg skal lige love for det var koldt i Norge. Så koldt at det faktisk føles ret lunt herhjemme tiltrods for 40 cm sne. Meget mærkeligt.

Dagen inden jeg rejste talte jeg med Vitus om, at jeg skulle rejse (igen.) Den søde lille mand tager så pegefingeren op og siger surt: "NEJ! Du ikk' rejse mere!"
Av! Dén gør ondt. Heldigvis ved jeg, at vitus og farmand hygger sig helt vildt, hver gang jeg er afsted. Så det er heldigvis en trøst. Men det er altså bare ikke det sjoveste at skulle rejse fra de to skønne drenge herhjemme. Jeg krydser fingre for der i hvert fald går et par måneder før jeg smutter igen...


Se lige denne skønne solopgang i Trysil.

Da det jo er første advent idag skulle der hygges lidt ekstra og vi fik æbleskiver. Den var Vitus helt med på.

Moren er lidt irriterende når der tages billeder OG der skygges for Monsters Inc.

Vitus' krøller har efterhånden fået sit eget liv og idag besluttede jeg de skulle have lidt hjælp. De er helt ustyrlige så idag forsøgte jeg mig med at klippe Vitus. Man skal være ret hurtig for lillemanden synes ikke det er super fedt at sidde på en stol på badeværelset. Heldigvis kunne han sidde med min Iphone (som han elsker og har helt styr på) så jeg fik lige 10 min.

Før billede

Efter klipning. Nu med noget mindre krøller.

mandag den 22. november 2010

tirsdag den 2. november 2010

Dem der ikke har børn ved ingenting!

Bloggen opdaterer altså ikke sig selv har jeg fundet ud af. Jeg er lidt langsom - jeg beklager.

Sidste weekend var vi en tur i Randers Regnskov. Vi fik jo årskort dertil så det er med at udnytte det. Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt.
Selvom det var den sidste søndag i efterårsferien var der ikke særlig mange mennesker. Vi fulgtes lidt med en dyrepasser og fik lov til at komme lidt ekstra tæt på nogle af dyrene. Blandt andet fik vi lov til at røre en slange. Vitus rørte lynhurtigt ved den og sagde "SÅ!" - og så måtte vi jo bare være tilfredse med det. Han syntes i hvert fald ikke at der var nogen grund til at røre den igen.
Der var også fine store vanddyr - kan nu bare ikke helt huske hvad den største var for en. Så sikke et indtryk den har gjort på mig!

Vi fik lov at kigge og røre på den store skildpadde, som dog gemte sig i skjoldet.

En lille fin klapreslange - ikke den vi måtte røre ved.

Vi har endelig fundet den perfekte tallerkenrække til Vitus værelse. Jeg længe ledt på dba, men enten har de været for grimme, for langt væk eller for dyre. Denne hentede vi i Risskov og gav kun 300 - et kup!
Vi har rykket lidt rundt på Vittens værelse så han har fået et nyt hygge hjørne. Lige ved siden af radiatoren så der er dejligt lunt her til vinter.

Det er så skønt med et overblik over bøgerne så vi undgår de trælse bunker på gulvet. Og så er det i Vitus' højde så han kan selv finde lige den bog han ønsker. Perfekt!

Vitus elsker denne rædsel af plastik. Jeg kan ikke give nogen skylden for den, for vi købte den selv til ham i fødselsdagsgave. Men den falder fra hinanden hele tiden og er bare dum. Vi ønsker os en af træ!

Vitus har været syg i weekenden. Syg med opkast feber og ondt i maven. Jeg hader når han er syg. Hader det!
Før man får børn ved man ingenting. I-N-G-E-N-T-I-N-G! Man ved faktisk ingenting om noget som helst.
Talte med en veninde, som ingen børn har og slet ikke har tænkt i de baner endnu. Hun mente da sagtens man kunne gå ud og hygge, mens ungen ligger hjemme med 40 i feber og brækker mavesyre op. "Jamen din mand er jo hos ham." Åh jo jo, søde veninde, men JEG skal være hos ham. Jeg er jo moren og jeg ved altså bedst. Sådan er det bare. Jeg kan altså ikke smutte fra min lille guldklump, når han ikke magter andet end at ligge under sin dyne og sutte på sin sut. Jeg ved jo godt at Jess passer rigtig godt på ham - lige så godt som jeg selv kan, men alligeveller...

Selvom lillemanden var syg kunne han ind imellem godt overskue at få produceret lidt kunst.

De fine voksfarver skal helst stables. I virkeligheden er de sjovere at stable, lægge på linie og putte ned i æsken end de er at tegne med.

Der bliver masseproduceret når ungen er i humør til det. Tjek lige den bunke der ligger i stolen.

søndag den 31. oktober 2010

Tjek det her

Se lige denne blog.

Det er en far med to lækre døtre. Han tager de mest fantastiske billeder. Jeg ønsker mig hans evner i julegave!

torsdag den 28. oktober 2010

For 26 kr. lykke, tak!

Sikke en dejlig dag det er idag!

Det har været en skønno dag på job idag. Dejlig dygtig model og pænt tøj - sådan kan vi lide det. (At jeg så også skal arbejde det meste af aftenen er en helt anden sag, som vi lige vælger at se bort fra.) Så da jeg hentede Vitus var jeg fuld af overskud så vi smuttede med bussen (hvilket er en kæmpe fornøjelse for Vitus) ned i Bruuns for, at køre på rulletrapper igen og igen. Derefter vekslede vi 26 kr. til to-kroner og smuttede ned til det lille tog på banegården. Og de blev brugt allesammen, til stor glæde for den lille tog-lover.
Da vi kom hjem og havde spist fik lillen lov til, at se Ice Ake (Ice Age) og få en lille portion popcorn. Dét er altså opskriften på en ekstra hyggelig hverdag.

Hyggefisen i Fatboy'en foran flimmeren med en skål popcorn. (Ja, jeg ved godt det er et uhyredårligt billede, men jeg havde kun lige mobilen inden for rækkevidde.)

mandag den 25. oktober 2010

En lille bid af ferie

I sidste uge var vi nogle dage på Samsø sammen med farmor, farfar og fætter Ludvig. Det er altid skønt at komme lidt hjemmefra og Vitus nød virkelig at lege med fætteren flere dage i træk. Hold op, hvor er det altså bare let, at være afsted med de to små banditter, når de har hinanden at lege med.

Vitus er idag startet på sin nye stue. Stjernestuen hedder den nye stue. Det var gået rigtig godt - udover han ikke lige fik nogen lur. Hans bedste ven Karl var der jo også og Vitus fandt også en ny veninde. Det skal nok blive godt. Nu skal vi (mest jeg) bare lige vænne os til at gå det rigtige sted hen og aflevere og hente lillemanden.

Der blev leget isbutik om aftenen, hvor Ludvig solgte lækre store isvafler. Vitus forstod ikke helt det med butikken, men han havde helt styr på det med at spise isen.

En meget kold morgen gik vi en tur i den skønne skov. Ungerne fandt sten som skulle kastes i den lille sø og grene der kunne bruges som geværer.

Vitus i sin nye lækre flyverdragt. Utrolig blå, men så kan det jo selvfølgelig hjæpe folk til at se han er en dreng - til dem som tilsyneladende har lidt svært ved det!

Find farfar!

Der var nogle som gemte sig bag træerne.

Det er bare blevet efterår. Se lige alle de gule og brune blade i søen. Selvom jeg hader kulden, blæsten og regnen så er det alligevel en pæn årstid.


Af en eller anden grund kan børn bare altid finde noget super interessant i stien for hver meter man har gået.

Der bliver leget riddere i sommerhuset. Efter sådan et par dage med gang i den undrer vi os lidt over hvad farmor og farfar mon får tiden til at gå med i sommerhuset uden banditterne?

Det blæste utrolig meget en dag og drengene var en tur ved vandet.

lørdag den 16. oktober 2010

Aftenhygning


Der bliver hygget og set The Simpsons

Lækker frokost

Det er weekend og vi nyder det. Eller det vil sige Vitus og jeg gør. Jess ligger inde på sengen med tømmermænd og nyder det måske knap så meget.
Idag var vi et smut nede i byen for at hente lidt billeder og egentligt også bare for at køre en tur i bus. Det er jo en skøn oplevelse for Vitus hver gang.

Til frokost lavede jeg pasta med pølser. Vitus elsker pølser. Hvis han fik lov kunne han spise det morgen, middag og aften.

Når ham den gamle vågner fra sin lille lur skal jeg ud og have købt en flyverdragt til Vitten. Jeg er helt på bar bund. Jeg synes dem der vinder i diverse test er utrolig grimme og de andre som er flotte ved jeg ikke helt om jeg stoler på. Åh, det er hårdt at være førstegangsmor og ikke vide noget som helst.



torsdag den 14. oktober 2010

Tøsedrengen!

For noget tid siden var vi på besøg hos Mille. Hun havde den fineste lille bog med haletudser. Vitus synes den var alletiders lige indtil vi nåede sidste side...

video platform video management video solutions video player

mandag den 11. oktober 2010

Efterår og bryllup

Så er det vist blevet efterår endnu engang. Bladene er brune, gule og røde og pynter så fint på skovbunden.

Igår var vi til bryllup. Et rigtig fint søndags bryllup d. 10.10.10 - smukkere bryllupsdato findes vist ikke. Det var et skønt, skønt bryllup. Vi var med i kirken og Vitus havde ikke helt forstået det der med, at man gerne må være lidt stille i kirken. Han ævlede løs og var pinlig for forældrene, men hyggelig og sjov for alle andre. Hver gang vi var færdige med at synge en sang sagde han højt: "Er vi færdige nu!?" Kirketjeneren var så venlig, at give ham nogle farver og en malebog, men det giver jo bare anledning til endnu mere snak.
Til frokost tog vi ud til en restaurant ved Julsø for neden af Himmelbjerget. Det var smukt, smukt, smukt!

Nette og Rene. De to lykkeligste mennesker, som er så forelskede, at de fik præsten selv til at bævre i stemmen.

Efterårsblade og barneben. To ting som passer rigtig godt sammen.


Vitus var nede ved Julsø for at kaste sten i vandet igen og igen og igen...
Øjvind (bedstefar/gudfar), Nette (eks-stedmor), Karen (gift med bedstefar/gudmor) og Else (bedstemor/gudmor)



Og de skal selvfølgelig også kastes med bladene.

fredag den 8. oktober 2010

Vitus, Mille og kridtet

For lidt tid siden havde Vitus og Mille en legedate. Vi havde lige købt nogle rigtig fine kridt i Ikea til ingen penge og de skulle selvfølgelig afprøves. Dog kom Mille med en hel spand fyldt med store, lækre og meget bedre kridt så de blev vist brugt istedet. Jeg havde ikke kamera med, men man siger jo at det bedste kamera er det man har ved hånden - og det er jo min iPhone.

Vitus tegner med de små kridt inden Mille kommer fra dagplejen.

Milles far viste sig, at være en haj til, at tegne så han imponerede både Vitus og mig.

Mille og Vitus i kridt-bootcamp

Han er vild med det pjat! Tjek lige jakken som er smurt ind i kridt. Så meget for lige at have vasket den.

Banditter!