I sidste uge var vi i Ry for at besøge Vitus' gamle legekammerat Mille. Det var super hyggeligt og vi undrer os over hvorfor vi ikke har gjort det noget oftere. På trods af Vitus og Mille ikke har set hinanden i et år fandt de lynhurtigt hinanden og legede super godt.
Banditter i sandkassen.
Selvom det blæste ret godt blev der lavet lækre snobrød.
Elliot tog sig en dejlig lur på sansegyngen i stuen.
Elliot har det stadig godt og vokser og spiser som var der ingen dag imorgen. Han vejer nu 7,6 kg og bruger gerne str. 68 i tøj. Ikke sært man får lidt ondt i arme og ryg hvis man bærer for meget rundt på ham.
Tyksakken har opdaget sig selv i spejlet og er svært tilfreds med hvad han ser.
Glad og smækker baby.
Elliot sutter SÅ meget på sine fingre h e l e tiden. Vi krydser fingre for han ikke begynder at sutte tommeltot for alvor.
Imorgen skal vi alle til fastelavn i børnehaven. Af en eller anden grund er det et forældrearrangement så det foregår i weekenden. Jeg glæder mig til at se alle ungerne i deres fineste udklædning. Vitus skal egentlig være politimand, men ville idag gerne have sit gamle Woody kostume på og have tegnet skæg. Jeg synes simpelthen det er så ufattelig hyggeligt når han klæder sig ud og leger rundt i tøjet.
Der skal arbejdes lidt på det overskæg...
En træt woody (nu med mere og udtværet skæg) gået kold på sengen med iPhonen.
Vitus ville prøve at dykke og lave bobler i badekaret. Tror måske vi snart bliver nødt til at få et større badekar for det kan lykkes ham.
Lækker ren Vitus i sin nye badekåbe.