mandag den 31. januar 2011

Sådan...

...ser man ud når man ser Toy Story 2 for første gang. Jess havde købt en ny Toy Story dvd til Vitus idag og han var mere end klar på at se den da han kom hjem fra vuggeren. Og selvfølgelig skulle Woody og Buzz med.

Sådan så han ud da filmen startede.

Og sådan så han ud da den sluttede. Han var SÅ optaget af den film at han ikke rørte sig det mindste på noget tidspunkt.

onsdag den 26. januar 2011

Man kan observere meget bare ved at se!

Jeg kom lige til at se på dette billede af Vitus' øje. Og så om jeg i tanke om, hvor fine jeg synes øjne er. Det ér altså bare de fineste mønstre man har i øjnene. Jeg har nok bare en lille ting med øjne. Og babyfødder...

mandag den 24. januar 2011

Var dét det?

En uge blev det til hvor lillen var umulig. Det kan da umuligt have været trodsalderen - den varer da vist længere har jeg hørt. Hvis dét var det, jamen så er vi utrolig tilfredse. Hvis ikke, jamen så har vi da bare noget skønt til gode. Eller ikk'!

fredag den 21. januar 2011

Vi drømmer om sol og varme

NU må alt det frost og sne gerne få en ende. Jeg hader sne og jeg hader kulde og jeg synes måske der har været lige lovlig meget af begge dele her i denne vinter. Heldigvis er der nogle søde og rare mennesker som har inviteret os på tur til varmere himmelstrøj - og vi glæder os. Til maj smutter vi derhen hvor vandet ser sådan ud:




Jeg glæder mig til at skulle rejse med lillemanden og se hvad han siger til den store flyvemaskine. Enten bliver han helt vild af begejstring ellers skider han af skræk. Jeg gætter på det sidste.
Det bliver skønt for en gangs skyld komme ud og rejse for fornøjelsens skyld. Bare at skulle flyve afsted uden at have tre-fire døgn med minimum af søvn og knald hårdt arbejde. Det bliver skønt, skønt, skønt.

lørdag den 15. januar 2011

Tatadaaaa!


Jess har fået en ny sej app til iPhonen som kan lave smalfilm'ish film.

onsdag den 12. januar 2011

Umulius to da max!

Hvor er det bare vildt at man kan være så lille og så blive så sur. Hold op, hvor har vi bare fundet ud af, at der er temperament i knægten. Heldigvis er det - indtil videre - kun om morgenen at han er særlig slem. Men det er jo heller ikke den skønneste start på en lang dag.
Selvom han har sine ture lige nu, hvor han flipper, er han tilgengæld dobbelt så sød resten af tiden. Han siger alt muligt helt umuligt og han er bare sjov.

Jeps, jeg har været kreamor. Og knægten er svært stolt og glad for sin nye vaskehal. Du kan da godt se, at det der gaffatape og pap er en vaskehal ikk?! Den er utrolig anvendelig. Kan både vaske racerbiler, tog og dumptrucks.

I weekenden var jeg og farfar på udflugt til Skanderborg for at købe en ny seng. Jeg fandt denne på dba.dk til 400 kr. inklusiv en super lækker madras som ikke have en eneste plet eller noget og man kan slet ikke se den nogensinde har været brugt. God køb, hvis jeg selv skal sige det. Og vigtigst af alt Vitus synes det er et hit.

Appelsiiiiiin!


Nu er det ikke fordi jeg skal begynde at lege madblogger, men her kommer bare lige en anbefaling. Lav denne ret! Den er bare så nem, nogenlunde sund og så smager det skønt. Man kan bruge rester af de grøntsager man nu har, hvis man trænger til at få ryddet op.
Jeg tror man kan kalde det en slags Jambalaya, men for ikke at fornærme nogle i cajunkøkkenet kan vi bare vælge at kalde det en risret. Den er så let, hurtig og så bliver det hele lavet i én gryde. Win!

Man kan variere det med lige præcis det man har/ønsker. Jeg har brugt:

1 pakke bacon (man kan også med stor succes bruge chorizopølse, det er super lækkert)
2 kyllingefileter
1 squas
blegselleri
rød peber
1 løg
1 dåse majs
1 dåse hakkede tomater
Vand
2 tern hønseboullion
Nogle kviste timian
3 laubærblade
Chili
Ca. en halv pose basmatiris
Ca. 20 tigerrejer (kan sagtens undlades)

Start med at svitse bacon. Dernæst kom kyllingestykker i så de også lige bliver brunet af. Tilsæt alle grøntsagerne og svits i 5 min.


Når grøntsagerne har svitset en lille smule tilsættes tomaterne, ris, krydderier og vand. Jeg har ikke helt styr på hvor meget vand jeg kom i, men man skal bare regne med at risene kan suge nok væske til at de bliver kogt.


Når der ikke er mere væske og retten er ved at være færdig kommes de pillede rejer i.

Se lige denne gryde fyldt med godter. Lav endelig en stor portion så der er til dagen efter eller til fryseren.


Vitus elsker at se på sig selv. Her ligger han og ser en video Jess har filmet. Tror han så den i hvert fald 5 gange. Var der nogen der sagde narcissist?


Da Vitus var i bad idag lavede vi vandbomber. Selvom det ikke helt ser sådan ud på billederne var han altså vild med det.




Efter badet blev han viklet ind i håndklædet og synes selv han var super fin.

Farmand i køkkenet skulle også lige have lov at se den lille badeprinsesse.

Der chilles i fatboy'en efter et dejligt bad.

Mums

Igår fandt jeg lige en rest chokolade fra alt julekonfektlavningen og hvad er bedre at bruge chokorester på end varm chokolade? Vi fik en kop hver og puttede skumfiduser i. Vitus syntes det var et kæmpe hit.

Et lille chokoladeoverskæg får man vel altid.

Varm chokolade med skumfiduser drusset med lidt kakao. Mums!

mandag den 10. januar 2011

Hello trodsalder!

Så skal jeg da lige love for vi har fået en lille pomfrit i trodsalderen herhjemme. Jesus! Hold nu kæft han kan være umulius. Og det er bare kommet fra den ene dag til den anden.
Igår tog det nok 20 min at få ham overtalt til at komme i bad. Og Vitus elsker jo at komme i bad. Men igår var det for koldt, så var det for varmt, så for koldt igen og så var det også for vådt! Arh men så er det jo ikke let. Han er også begyndt at nægte utrolig insisterende på IKKE at komme i vuggestue om morgenen. Hvilket jo er pænt irriterende når det er hver e n e s t e morgen.

Sådan ser man ud i badet efter en 20 minutters lang kamp. (Undskylde det ringe mobilbillede)

Imorges da jeg afleverede ham ville han ikke have de små blå plastik futter på støvlerne. Fair nok, så bar jeg ham - no problem. Da vi så kommer ind og skal have tøjet af - ja så ville han pludselig gerne have dem på. To late little man. Og så startede sirenen på pomfritten. Så kom støvlerne af - dét var et problem. Så kom flyverdragten af - dét var et problem. Godt! Så droppede jeg hjemmeskoene for lige at få lidt ro på - dét var så også et problem 2 min senere.
Heldigvis kommer bedstevennen ind ad døren og alt er reddet og pomfitten er Happy little Gilmore lige pludselig. Endelig kunne jeg komme afsted med god samvittighed og alle var glade. Lige da jeg går ud af døren ser jeg en mor med tvillinger og en storesøster. Hun kom slæbende med tvillingerne i flyverdragterne. Dvs. hun bar dem i ryggen af flyverdragten. En i hver hånd mens hun råbte af storesøsteren. I dét øjeblik var jeg lige pludselig taknemmelig for min lille helt umulige pomfrit. Man ved bare, at uanset hvor slemt man synes man har det. Ja, så er der a l t i d nogen som har det værre.

søndag den 2. januar 2011

2011 har ikke imponeret endnu

Så skriver vi år 2011 og indtil videre har året ikke imponeret mig.

Sidste år har virkelig været et skønt år. Vitus har lært så meget og lært os endnu mere. Det er en fornøjelse, at være mor til ham og opleve ham hver dag. Han er blevet så stor nu, at han sagde til mig den anden dag, da jeg ville låne min egen iPhone: "Mor! Nu giver du mig den fon inden jeg har talt til ti min. 1! 2! 3!" Hold nu, hvor var det sjovt. Det er så herligt med alle de kære sprogblomster der kommer for tiden.
I år har jeg rejst en del og håber på lidt mindre rejsetid næste år. Jess har fået nyt arbejde fra 1. feb. i Brande lige ved siden af mit arbejde. Det gør at vi kan køre sammen på arbejde hver dag og så spare lidt penge - det er jo altid et hit.

Nytårsaften holdte vi herhjemme og fik besøg af et par venner og deres lille baby på 2 mdr. Det var super hyggeligt. Vi lavede lækkert mad, gode drinks og ungerne artede sig. Vitus havde sovet middagslur indtil kl 16.30 så han holdt sig vågen indtil kl 23 og sov fra alt fyrværkeriet. Jess on Onkel Kaj a.k.a Theis lavede et mindre fyrværkerishow for Vitus, men han var svært uimponeret. "Det lidt kee'li'" syntes han, men stjernekastere kunne imponere ham så dem blev der fyret op for.

Små hapsere til dronningens nytårstale.

Far har disket op med dj udstyret og varmer op til aftenens fest, som dog ikke bød på højt musik da der jo var en lille bebs som skulle sove.

Vitus med sikkerhedsbrillerne på og klar til fyrværkerishow.

Der blev pyntet op i hele stuen - har jo efterhånden lært man ikke må gå ned på pynt.

Fine Vitus som i dagens anledning havde fået lov til at smage cola og her kommer hovedet så på skrå for sådan har han fundet ud af man skal spørge hvis man skal fedte lidt. Senere på aftenen ville han nuppe en kæmpe slurk af farmands cola, men til Vitus store skræk og overraskelse var det rødvin der var i glasset. Han tog sig til munden og lignede en der havde set et spøgelse. Umiddelbart tror jeg ikke han tager vores glas igen uden at spørge.

Onkel Kaj med fine lille Theodor.

Ud på de sene aftentimer fik lillemanden lov til at se sin nye yndlingsfilm Bolt. Der var banansnacks til og der blev råhygget.

Første januar sov Vitus indtil kl 10. Klokken ti! Det var skønt. Han fik lov til, at rende rundt i den seje politinatdragt det meste af dagen og vi hyggede.

Vi lavede en hule i sengen.

Senere på dagen malede vi på lidt forskellige glas. Det blev så fine og Vitus er rigtig stolt af dem.