


For noget tid siden havde vi en uges tid hvor han var skrup umulig og så blev han god igen. Og han er bare stadig god. Han er så sød og sjov for tiden og vi slubrer det i os.
Han er begyndt at sige nogle vildt sjove ting og jeg er selvfølgelig ikke sådan en sej mor som skriver det ned. Men jeg husker alligevel at vi var ude at køre den anden dag. Det var mørkt og Vitus konkluderer så: Nu er der nogen der har slukket lyset i himlen, iiiiigen!. So true.
Han har lidt øjenbetændelse for tiden så han skal have de skønne øjendråber. Men han er simpelthen bare så god. Når han skal dryppes lægger han sig på ryggen på sofaen og siger: "Okay mor." Så får jeg lov at dryppe øjnene - uden brok vel at mærke. Når vi er færdige siger jeg: "Ihhh hvor ER DU dygtig!" "Tak for det mor, det var så lidt." Slutter vidunderungen af med. Arh men altså, det er da skønt.
Efter badet idag fik drengene - for en gangs skyld - lige lyst til at slåsse i sofaen. Vitus elsker det.







