Det betød så, at der skulle en ekstra stue i gang i huset, således at vuggestuen kommer op på dens oprindelige normering på 36 børn. Umiddelbart ikke noget problem, tænkte jeg. Men det var lige indtil de fortalte at der jo så var nogle børn, som blev nødt til at skifte stue for at få det hele til at gå op. NEJ, tænkte jeg.
- Og JO! Selvfølgelig skal Vitus skifte stue, men heldigvis skal aller bedstevennen Karl med. Det som så gør det rigtig træls er så, at der jo også skal følge pædagoger med. Og det er selvfølgelig de to, som jeg har mindst kontakt til i hele vuggestuen og som jeg ikke føler har et super godt forhold til Vitten. Pik oss'! Havde håbet på yndlingsgoggen.
Øv, hvor jeg bare synes det er træls.
Jeg ved godt at Vitus nok skal klare den og at det jo egentligt ikke er den store omvæltning for ham. Men det er altså træls alligevel. Nu var han lige kommet på den bedste stue med de skønneste pædagoger man kunne tænke sig. De forklarede mig selvfølgelig også at de ikke ville rykke ham medmindre de vidste at han kunne klare det. Jo jo, men husk nu lige på moren. Hun skal jo også klare den. Man ved jo godt at det er værst for moren...
Det skal nok blive godt. Det MÅ det. Det SKAL det. Og det gør det. Ikk?!
