De onde barneord

Der er lidt stille på bloggen disse dage. Det er som om at arbejde og hjemmehygge er det eneste der er plads til for tiden.

Jeg har lige været i Norge siden onsdag sammen med ham her. Han er en super dygtig fotograf og oveni hatten er han så sindsygt rar, at man ikke kan andet en synes godt om ham. En dejlig tur, som desværre kun indeholdt én nats søvn. Heldigvis fik jeg lov, at blunde lidt ekstra her til morgen. Og jeg skal lige love for det var koldt i Norge. Så koldt at det faktisk føles ret lunt herhjemme tiltrods for 40 cm sne. Meget mærkeligt.

Dagen inden jeg rejste talte jeg med Vitus om, at jeg skulle rejse (igen.) Den søde lille mand tager så pegefingeren op og siger surt: "NEJ! Du ikk' rejse mere!"

Av! Dén gør ondt. Heldigvis ved jeg, at vitus og farmand hygger sig helt vildt, hver gang jeg er afsted. Så det er heldigvis en trøst. Men det er altså bare ikke det sjoveste at skulle rejse fra de to skønne drenge herhjemme. Jeg krydser fingre for der i hvert fald går et par måneder før jeg smutter igen...


Se lige denne skønne solopgang i Trysil.

Da det jo er første advent idag skulle der hygges lidt ekstra og vi fik æbleskiver. Den var Vitus helt med på.

Moren er lidt irriterende når der tages billeder OG der skygges for Monsters Inc.

Vitus' krøller har efterhånden fået sit eget liv og idag besluttede jeg de skulle have lidt hjælp. De er helt ustyrlige så idag forsøgte jeg mig med at klippe Vitus. Man skal være ret hurtig for lillemanden synes ikke det er super fedt at sidde på en stol på badeværelset. Heldigvis kunne han sidde med min Iphone (som han elsker og har helt styr på) så jeg fik lige 10 min.

Før billede

Efter klipning. Nu med noget mindre krøller.

Fætrene fjol

Dem der ikke har børn ved ingenting!

Bloggen opdaterer altså ikke sig selv har jeg fundet ud af. Jeg er lidt langsom - jeg beklager.

Sidste weekend var vi en tur i Randers Regnskov. Vi fik jo årskort dertil så det er med at udnytte det. Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt.
Selvom det var den sidste søndag i efterårsferien var der ikke særlig mange mennesker. Vi fulgtes lidt med en dyrepasser og fik lov til at komme lidt ekstra tæt på nogle af dyrene. Blandt andet fik vi lov til at røre en slange. Vitus rørte lynhurtigt ved den og sagde "SÅ!" - og så måtte vi jo bare være tilfredse med det. Han syntes i hvert fald ikke at der var nogen grund til at røre den igen.
Der var også fine store vanddyr - kan nu bare ikke helt huske hvad den største var for en. Så sikke et indtryk den har gjort på mig!

Vi fik lov at kigge og røre på den store skildpadde, som dog gemte sig i skjoldet.

En lille fin klapreslange - ikke den vi måtte røre ved.

Vi har endelig fundet den perfekte tallerkenrække til Vitus værelse. Jeg længe ledt på dba, men enten har de været for grimme, for langt væk eller for dyre. Denne hentede vi i Risskov og gav kun 300 - et kup!
Vi har rykket lidt rundt på Vittens værelse så han har fået et nyt hygge hjørne. Lige ved siden af radiatoren så der er dejligt lunt her til vinter.

Det er så skønt med et overblik over bøgerne så vi undgår de trælse bunker på gulvet. Og så er det i Vitus' højde så han kan selv finde lige den bog han ønsker. Perfekt!

Vitus elsker denne rædsel af plastik. Jeg kan ikke give nogen skylden for den, for vi købte den selv til ham i fødselsdagsgave. Men den falder fra hinanden hele tiden og er bare dum. Vi ønsker os en af træ!

Vitus har været syg i weekenden. Syg med opkast feber og ondt i maven. Jeg hader når han er syg. Hader det!
Før man får børn ved man ingenting. I-N-G-E-N-T-I-N-G! Man ved faktisk ingenting om noget som helst.
Talte med en veninde, som ingen børn har og slet ikke har tænkt i de baner endnu. Hun mente da sagtens man kunne gå ud og hygge, mens ungen ligger hjemme med 40 i feber og brækker mavesyre op. "Jamen din mand er jo hos ham." Åh jo jo, søde veninde, men JEG skal være hos ham. Jeg er jo moren og jeg ved altså bedst. Sådan er det bare. Jeg kan altså ikke smutte fra min lille guldklump, når han ikke magter andet end at ligge under sin dyne og sutte på sin sut. Jeg ved jo godt at Jess passer rigtig godt på ham - lige så godt som jeg selv kan, men alligeveller...

Selvom lillemanden var syg kunne han ind imellem godt overskue at få produceret lidt kunst.

De fine voksfarver skal helst stables. I virkeligheden er de sjovere at stable, lægge på linie og putte ned i æsken end de er at tegne med.

Der bliver masseproduceret når ungen er i humør til det. Tjek lige den bunke der ligger i stolen.