Og jeg græd slet ikke

Idag var Vitus sidste dag i vuggestuen. Der var 5 store vuggestuebørn som havde sidste dag netop idag så de holdte noget af en fest. Da vi kom imorges havde de pyntet hele den ene stue med balloner, flot dug, sepentiner og masser af andet pynt. Det var simpelthen så fint. Vitus blev helt vildt overrasket og jeg kæmpede for ikke at begynde at tude. Jeg er jo ellers ikke en der har let til tårer, men alle de hormoner der flyver rundt i kroppen for tiden gør det heller ikke lettere.
Da vi kom og hentede ham havde de haft den bedste dag. Vitus var stadig lidt oppe at køre over al den opmærksomhed han havde fået hele dagen. Yndlings pædagogen og medhjælperen var dem der var på stuen da vi kom og jeg måtte igen kæmpe for ikke at fælde en tåre. Hold op hvor er det altså bare en skøn vuggestue. Jeg er faktisk ret ærgelig over lillebror ikke kommer til at gå der.

Da Vitus startede i vuggestue fik man en bog med hjem man kunne sætte lidt billeder i af familien. Den fik han så med hjem igen idag og den er bare proppet med skønne stunder fra hans tid i vuggeren. Igen måtte jeg kæmpe med tårerne for det var så fint. Det er så sjovt at se alle de billeder af ham som vi ikke har taget og se ham sammen med vennerne. 

Igår var vi et hurtigt smut henne og hilse på i børnehaven og Vitus elskede det. Han spurtede ind på den ene stue og gik straks igang med at lege med en dreng og en togbane. Faktisk var han så vild med det, at der skulle en del overtalelse til at få ham med hjem igen.
Han starter for alvor imorgen. Jeg har taget fri indtil på tirsdag så vi kan starte langsomt op. I virkeligheden tror jeg det mere er mig der har brug for en langsom start og ikke ham. Jeg synes bare jeg har lidt dårlig samvittighed over, at hive ham væk fra alle de gode venner han nu har fået i vuggestuen. Men på den anden side ved jeg jo også, at han er rigtig god til at skabe kontakt til andre børn og voksne så det skal nok gå. Det er i hvert fald rart - for os - at børnehaven er kommet tættere på så man slipper for at skulle køre i bil hver gang der skal hentes og bringes.

Når man skal starte i børnehave imorgen er man SÅ stor. Vitus er så stor og SÅ klar til børnehave. Han glæder sig helt vildt og jeg krydser fingre for han bare falder til med det samme.

Jeg er forresten SÅ klar til at poppe denne lillebror ud. Ikke fordi jeg er klar med alt det praktiske såsom tøj, seng, barnevogn og selve fødslen som sådan, men jeg gider ikke være tyk mere. Jeg er simpelthen så træt af den store mave. Alt er ligepludselig blevet hårdt. Bare det at skulle tage sko på og binde snørebånd er en udfordring. Nu må det altså gerne blive november så vi kan få det overstået. Måske skulle jeg også igang med at finde lidt tøj frem... Og købe en barnevogn... Og finde plads til tremmesengen... Argh der er faktisk meget vi ikke lige er kommet til endnu. Det med navn har vi heller ikke styr på. Faktisk er vi helt på bar bund. Jeg håber virkelig vi når at have bare et par forslag klar inden bebsen kommer ud.

Vitus fik jo mere til sin togbane i fødselsdagsgave og først idag har jeg måtte rydde op på banen så der kunne blive støvsuget. Dog fandt vi ud af, at der nu er et problem. Alle tingene kan ikke være i kassen så vi må vist ud at købe en ny og større kurv.

Om ligegyldige dyr

Vitus har ofte en sten med hjem fra skoven eller hvor vi nu har været henne. Den anden dag fandt han selv malingen (som han ellers aldrig gider) frem fra skabet og insisterede på at male sine sten. De blev så fine.

Vitus har jo lige haft fødselsdag. 3 år blev han. Og nu er han - i følge ham selv - en så stor dreng at han sagtens kan være alene hjemme, gå alene hen i vuggestuen og smutte hen i Fakta og købe koldskål helt alene. 

På hans fødselsdag var vi et smut i Ree Park og der kunne vi snildt have sparet de 500 kr. Han var egentligt ret så ligeglad med de pokkers dyr. Men den safaritur vi var på i de fine land rovere - se dét var et hit. Altså ikke de dyr vi så, men bare det at køre i bilerne var højdepunktet. Næste år smutter vi bare på en byggeplads med lillemanden og så kan vi være der hele dagen.

Da vi skulle hjem flottede vi os og ville give ham en lille souvenir i butikken. Lillemanden faldt så selvfølgelig over et rør med biler - ikke alle de fine dyr der var, men biler - moren ruller med øjnene.

Når vi er ude sådanne steder nægter Vitus selvfølgelig at sidde i klapvognen så han løb rundt hele dagen. Og det resulterede så i, at da vi kørte hjem kl 17 faldt han i søvn og vågnede først igen dagen efter. Vi fik ikke rigtig taget så mange billeder men fik et pletskud på vejen hjem.

Og drengen slap selvfølgelig ikke bilerne selvom han sov.

I søndags holdte vi så fødselsdag for det meste af familien. Desværre var både mormor og morfar for syge til at være med. Vitus fik SÅ mange fine gave og havde den skønneste dag. Ham og fætteren fik leget med det hele og havde slet ikke tid til at spise hverken boller eller kagemand.

 Det dækkede bord inden gæsterne kommer.

 Moren er mindst lige så imponeret over gaven som Vitus. Og hvad skete der lige med mine overarme?? Mindre choko fra NU!

Vitus og Ludvig fanget i de 10 sekunder de sad ved det lille børnebord. 

 Vi var også et smut i skoven og der blev trænet balance.

Da de fleste af gæsterne var gået kig de to banditter kolde på Fatboy'en til Toy Story. 

 Vitus fik en super fint telt som han nu fylder med alt muligt. Det er mega hyggeligt.

Vitus er jo som bekendt ikke så vild med småkryb, men denne som han fik af fætteren er han SÅ vild med. Den er jo heller ikke så farlig som en rigtig levende bille.

Graviditet er ikke en sygdom

Sundt? Ikke så meget. Lækkert? Oh yes!

Det er så sandt som det er sagt, men... Når man nu har så mange plukveer man kaster op bare ved tanken om, at skulle bevæge sig helt hen i kantinen på arbejde (true story!) - så er det nok en god ide med en dag i sengen. Så nu er der blevet linet op med computer - skal jo lige arbejde bare lidt, ostemadder, kakao og frugt. Så de næste par timer er jeg at finde i nattøj under dynen. Lovely!

Status

Idag var både Vitus og jeg til læge. Vitus til 3-års undersøgelse og jeg til graviditetsundersøgelse.

Vitus er blevet en stor dreng - det vidste vi jo. Men han vejer 17 kg og er 100,5 cm. Ikke underligt jeg føler jeg er ved at føde hver gang jeg løfter ham.

Jeg undrede mig jo over hvorfor folk syntes jeg var så stor. Der er nu en forklaring. Jeg vejer - hold nu fast - 74 kg. Hvad sker der lige for jeg kan tage 12 kg på på 25 uger??? Det er jo vanvittigt.

Jeg fandt lige et billede fra da jeg ventede Vitus bare for at sammenligne lidt.

På det første billede ligger Vitus i dunken og jeg er 28 uger henne. På det andet billede ligger lillebror og je er 26 uger henne. Hvad sker der for man bliver så stor anden gang? Jeg håber virkelig ikke jeg fortsætter med at tage så meget på.

Om tøsedrenge og tykke maver

Søndag var vi et smut ude ved et mini modeltog. Vitus er jo vild med tog. Sådan helt igennem besat af tog. Derfor fik vi den gode ide, at ungen da skulle have lov at prøve et mini tog. På vej derud var der ingen grænser for hvor meget han skulle styre toget og fylde kul på og jeg skal komme efter dig.
Da vi kom derud sad der to velvoksne mænd på toget og kørte rundt. Altså helt uden børn i nærheden. I kan selv forestille jer det og der er vist ikke brug for yderligere kommentarer.
Det ene tog var super fint og kørte på kul - meget autentisk. Vitus og jeg nåede at sidde på toget i ca. 1,5 sekund og SÅ skulle han bare af. "Det er alt for vildt for mig." Proklamerede lillen. Fair nok.
Så gik vi indenfor hvor der var et lille tog man kunne putte penge i og det ville han gerne prøve. Han hoppede glad op og puttede penge i og toget vuggede. Efter 10 sekunder ville han af og SPRANG op til mig og var lykkelig for at være kommet af det bæst af et tog.

Jeg vil indrømme at klovnetoget ser lidt skræmmende ud, meeen så farligt var det altså ikke.

Min mave er jo vokset lidt. Og ja, jeg ser måske lidt mere gravid ud end jeg egentligt er men behøver folk kommentere det hele tiden? I sidste uge var der tre der spurgte om jeg "var lige oppe over?" Nej! Men tak fordi du lige gjorde mig opmærksom på hvor fed jeg ser ud! Jess spurgte så hvornår det er "lovligt" at spørge. Pas. Men det er sgu da ikke når der er 3 måneder tilbage. Vel!?

Her er Vitus foran et af minitogene. Det holdte stille så det turde han godt kigge en smule på. Indtil han fornemmede det andet tog kom tættere på og SÅ fik han benene på nakken.




Efter turen smuttede vi hjem og lavede lidt modellervoks i stedet for. Det var mere hyggeligt og knapt så skræmmende. Jeg ville ønske jeg vidste hvordan man skal hjælpe ham når han bliver skræmt af noget han gerne vil prøve. Han vil det jo vildt gerne, men bliver grebet lidt af panik inden. Vi håber det snart går over.

Der laves hjerter og stjerner og orme med hvidløgspresseren.

Vitus er jo efterhånden også ved at være helt klar på børnehave. Han ved udemærket godt, at når han bliver tre år så skal han i børnehave. Af en eller anden grund tror han, at han skal gå alene derhen. Og igår var hans største børnehavebekymring hvordan han dog skulle kunne nå håndtaget på døren. Ved ikke lige helt hvor den kom fra. Efterfølgende fortalte han, hvordan han ville sige farvel på sin sidste dag i vuggestuen. "Jeg vil sige farvel og tak for interessen. Det har været hyggeligt." Jeg sværger det var hvad han sagde. Vitus 85 år! Vi var færdige af grin.

Vitus i "Your Rainbow Panorama"