Så har det været jul og december og året er ved at slut.
Vi har holdt jul på Samsø med Jess familie i sommerhuset. Vi tog færgen derover d. 24 om formiddagen og tilbragte et par skønne dage på øen. Vitus forstod ikke helt det der med juleaften, men han var nu alligevel ret glad for det med gaver. Og han har også fået smag for søde sager - i stor stil. Men vi vidste også, at det jo ikke kunne blive ved med, at være nok med tørret frugt til lillen. Så han har fået lov at guffe en masse marcipan når det nu har været på bordet til div. arrangementer.
Vitus'
fætter var naturligvis også med på Samsø. Der er jo kun 14 mdr. mellem de to banditter og de er rigtig begyndt at hygge sig. De leger og fjoller og løber så hele huset er ved, at styrte sammen og det er bare skønt.
Vitus i sin fine juleskjorte, som nok også bliver nytårsskjorte. Læg mærke til lillefingeren på traktoren - man er vel fin på den.
Fætrene. Pimpet og SÅ klar til juleaften.
Der var engang imellem behov for at få kølet banditterne lidt ned og så blev der læst historie i alkoven.
Den første julegave åbnes. Den fine juleskjorte røg af allerede inden maden da Vitus selvfølgelig svedte som en hest af at rende rundt og fjolle.
Så bliver der leget med lidt af julegaverne.
Som alle andre steder var der naturligvis masser af sne. Desværre ingen kælkebakker i gårafstand.
Vitus havde meget svært ved at falde til ro i sommerhuset. Til dels fordi der jo er lidt lydt og fordi han hele tiden kunne høre fætteren og ikke ville gå glip af noget. Heldigvis var der stunder som dette engang imellem så han kunne hvile lidt.
Rådyr på spring.
2. juledag var vi til julefrokost med lidt mere af Jess' familie. Her læser Rasmus (fars fætter - hvad bliver det til Vitus?) lortebogen med drengene.Da vi kom hjem igen var der koldt. Sådan rigtig koldt inde i lejligheden. Vi har egentligt aldrig rigtig kunnet varme hytten op, men det har aldrig været så koldt. Alle vores radiatorer og gulvvarmen på badeværelset var gået i kludder. Intet virkede. Brrrrrrr. Så der kom uld på uld med uld på. Heldigvis har vi aldrig være nærige i uldbutikken på Samsø. Vi kunne først få fat i vores udlejer efter et døgn, så vi investerede i en lille varmeblæser til stuen. Og oveni så røg der et vandrør på 4 sal så alt vand var blevet lukket. Smukt, så kunne vi ikke længere lave the til at varme os på.
Igår kom der så en rar VVS-mand fra Randers ikke. Han ordnede radiatorerne og gulvvarmen og alt var godt igen. Troede vi. Vi opdagede at der løb vand ud fra termostaten på badeværelse så gulvet var blevet oversvømmet. Men da han jo var kørt hele vejen fra Randers og lige var kommet hjem kunne han først komme forbi igen idag. Og nu har han været her. Der løber ikke længere vand ud på gulvet og vi kan holde varmen. Dejligt, dejligt, dejligt.
Vi lavede (næsten) den største togbane vi kunne med alle Vitus nye fine skinner.Vitus fik en masse lækre gave juleaften. De var alle super fine, med der er nogle som ramte ekstra plet. Selvfølgelig var der masser af nye skinner til togbanen. som han næsten ikke har sluppet siden han kom hjem.
Disse to banditter har været med i seng to aftener i træk. Det er egentligt walkie talkier, men de virker vist ikke. Heldigvis er det fuldstændig underordnet da Vitus er vild med dem alligevel.
Denne fine malebog og tusser fik han også. Den er SÅ fin og Vitus har allerede tegnet super meget i den.