Igår var der forældremøde i vuggeren. Det lignede, til at starte med, et ganske normalt forældremøde. Vi blev præsenteret for dagsordenen og det eneste jeg ikke var helt klar over hvad var, var da der stod " omstrukturering i vuggestuen"- men det kunne jo være så meget.
Det betød så, at der skulle en ekstra stue i gang i huset, således at vuggestuen kommer op på dens oprindelige normering på 36 børn. Umiddelbart ikke noget problem, tænkte jeg. Men det var lige indtil de fortalte at der jo så var nogle børn, som blev nødt til at skifte stue for at få det hele til at gå op. NEJ, tænkte jeg.
- Og JO! Selvfølgelig skal Vitus skifte stue, men heldigvis skal aller bedstevennen Karl med. Det som så gør det rigtig træls er så, at der jo også skal følge pædagoger med. Og det er selvfølgelig de to, som jeg har mindst kontakt til i hele vuggestuen og som jeg ikke føler har et super godt forhold til Vitten. Pik oss'! Havde håbet på yndlingsgoggen.
Øv, hvor jeg bare synes det er træls.
Jeg ved godt at Vitus nok skal klare den og at det jo egentligt ikke er den store omvæltning for ham. Men det er altså træls alligevel. Nu var han lige kommet på den bedste stue med de skønneste pædagoger man kunne tænke sig. De forklarede mig selvfølgelig også at de ikke ville rykke ham medmindre de vidste at han kunne klare det. Jo jo, men husk nu lige på moren. Hun skal jo også klare den. Man ved jo godt at det er værst for moren...
Det skal nok blive godt. Det MÅ det. Det SKAL det. Og det gør det. Ikk?!
Vores view til skoven. Billedet retfærdiggør desværre ikke helt, hvor vildt det rent faktisk var.
Vitten og farmand holder lige øje med at fuglene ikke kommer helt ind i lejligheden.
Der leges med dyr og biler på køkkengulvet.
Også i stuen kom de store gravkøer frem og de gravede puslespil.
Der var arrangeret skattejagt for de mindste, som var et hit for alle, undtagen Vitus. Han ville egentligt hellere lege i sandkassen.
Sofus finder en ledetråd i brombærrerne. 
Så blev skatten fundet. Den bestod af de fineste små slikposer. Vitus spiste selvfølgelig kun rosinerne og gav mig resten af slikket. Meget mærkeligt barn!
Der hygges ved bålstedet.
Der blev også lavet små pandekager på bålet, og der er det jo nødvendigt, at man er tre om at holde panden.
Jeg burde lige smide en masse billeder ind på bloggen efter den skønneste høstfest vi var til hos dem her igår. Sammen med dem her og dem her. Det var simpelthen så skønt og hyggeligt og dejlig mad og dejlige mennesker - men jeg orker det ikke. Jeg er bare træt. Helt og addeles (1 d? 2 d'er?? Pas!) færdig! Jeg synes der er lige lovlig meget arbejde for tiden og denne uge bliver helt umulig. Så nu må i lige høre lidt brok fremfor at se skønne billeder - sorry! Men jeg er træt.
Der bliver selvfølgelig sunget højt til.
Der bliver holdt godt fast i lilemanden
Vitus og Laura kigger på mortorcykelløb nede på havnen
Der kigges i bog med gravkøer. Vitus kunne selvfølgelig lige fortælle hvad de allesammen hedder
Vitus er vild med at pege og fortælle om billederne.
En lille fotosession med far inden aftenturen
Ja vi har altså også græs og ukrudt herinde i byen
Vitus har fart på og har den obligatoriske bil i hånden. For tiden går han inden steder uden en bil, tog eller monstertruck i hånden.
Denne lille mand har mig i sin hule hånd! Han er slet ikke til at stå for for tiden. Der kommer de sødeste små sætninger ud af munden på ham.
Et meget fint bordfodboldbord - det er aldrig for tidligt at starte.
Ludvig hjalp med at åbne alle de skønne gaver.
Det var meget svært ikke at begynde at lege inden alle gaverne var åbnet.
Vitus arvede også fars gamle togbane og han fik sprit nye tog, som nu er kommet med i seng.
Fætrene sad ved børnebordet.
Togene kan sagtens køre på andet end skinner.
Efter en omgang boller og lagkage gik vi en dejlig tur i skoven.
Farfar fandt noget gavebånd og lavede en fiskestang til Vitus, som så insiterede på at fange myrer (myrer er fællesbetegnelse for alle insekter.)
Ovenpå al den kage skal der lige trænes lidt.
Aftensmaden indtages også ved børnebordet. Dog kunne den eller velkendte ædedolk ikke rigtig koncentrere sig om at spise for der var alt for meget spændende legetøj.
Dupont og Dupond sidder og ser tegnefilm. De kunne ikke rigtig sidde tættere.
