Har vi en lille hoarder iblandt os?

Så er julen endelig overstået og alt julepynten er pakket forsvarligt ned og puttet i kælderen - og hvorfor er det lige man altid får pakket ned og sat i kælderen og så finder man liiige to små juleting der manglede at blive pakket ned? Typisk!

Vitus reparerer lige lænestolen iført sin nye McQueen t-shirt og et nyt værktøjsbælte.

Vi havde en super skøn juleaften herhjemme og vi var 10 ialt - inkl. Elliot som vel egentligt ikke helt kan regnes med i det regnskab. Vitus klarede det faktisk rigtig fint og kunne sagtens vente på at det var tid til at pakke julegaver op. Han hjalp med at dele gaverne ud og var heller ikke for fin til at hjælpe os alle med at pakke op. Han fik SÅ gode gaver og var vildt begejstret for dem allesammen. Hele søndagen gik med at lege med alt det forskellige legetøj han havde fået.

Vitus fik tre køretøjer. En rendegraver ligesom den onkel Nicholas kører i, en kæmpe brandbil der kan sprøjte med vand og en fjernstyret Bumle. Tre helt perfekte gaver!

Eftersom han jo efterhånden har samlet sig en del på værelset og det roder oftere end der er ryddet op tænkte jeg det var tid til en grovsortering af legetøjet. Jeg fandt derfor en sort sæk frem og tænkte at vi da nu skulle få ryddet ud i tingene. Men det var Vitus ikke helt enig i. Der var absolut INTET jeg måtte smide ud fra hans værelse. Efter noget tid fik jeg ham dog overtalt til at måtte smide et plastikrør og en bil uden hjul ud. Alt andet  var fakkertalt noget han skulle bruge. Selv gamle krøllede blade, en garage lavet af gaffa tape og pap og en lille kofanger der var faldet af en legetøjsbil havde han altså brug for. Efter 5 min. gik han rundt med favnen fuld at sager som jeg i hvert fald ikke måtte smide ud og han lavede en hellig base i gangen som bare voksede og voksede jo mere jeg ryddede op. Og selvom jeg prøvede at snige noget i sækken når han vendte ryggen til så havde han øjne i nakken og lod mig ikke smide noget ud. Han tjekkede tilmed sækken et par gange. Tror vist jeg hellere må tage anden omgang en dag han ikke er hjemme.

Vi har juleferie allesammen og det er bare skønt at have tid til hinanden og tid til at lave ingenting drengene hygger og der gør forældrene også. Imorges sov vi alle helt indtil kl 8.30 se dét er luksus.

Elliot hygger på madrassen under sit nye legetøjsstativ. 

Vitus er ikke nærig med kyssene til lillebror.

Elliot er allerede en måned idag og det føles bare så naturligt at han er en del af vores lille familie. Tror allerede Vitus har glemt alt om han en gang var det eneste barn her i hytten.

Elliot Bumsefjæs kalder vi ham for tiden for han er kommet i hormonknoppealderen. Lige præcis den alder hvor man ikke rigtig gider ud at vise ham frem for en baby med bumser i hele fjæset er bare ikke super nuttet.

Igår bagte Vitus og jeg burgerboller fra Meyers bagebog og de smagte vildt godt så det er ikke sidste gang vi laver dem. Mums!

Vitus var også pænt tilfreds med burgeren.

Deller har vi nok af

Lille Elliot er nu hele tre uger gammel og vi er vilde med ham. Vi havde besøg af sundhedsplejersken i sidste uge som vejede ham og han vejede da 5160 g så han tager rigtig godt på, hvilket vi også havde regnet med eftersom han spiser h e l e tiden. Han døjer en lille smule med maven så vi har nogle dage med en lidt urolig baby, men vi prøver at hjælpe ham igennem det bedst muligt. Heldigvis sover han rigtig godt om natten så moren får nogle gange tre timers sammenhængende søvn og det er bare guld værd.

Tjek lige dellerne på armene. Det skal lige siges de var der fra fødslen men måske er de vokset lidt.

Om muligt er vi nu bare endnu mere vilde med Vitus efter der kom en lille ny. Han er så sød og omsorgsfuld at det gør helt ondt inde i hjertet. Hvis vi ikke lige er hos Elliot og han bliver ked af det er Vitus lynhurtig henne os ham. Han er også nogle gange overbevist om, at Elliot helst vil Vitus så hvis han bøvler lidt tilbyder Vitus at sidde med ham.

Vitus vil meget gerne gå med barnevogen når han bliver hentet fra børnehaven. Ofte synger han også for Elliot, for som Vitus siger, er der meget larm man godt kan blive bange for.

Vitus er også blevet utrolig vild med at lege med vand. Ofte finder vi ham på badeværelset eller i køkkenet helt gennemblødt med et kæmpe smil på læben. Han elsker det. Derfor får han også lov til at gå bananas en gang imellem og hvis han endda får lov at vaske op er lykken gjordt.

Lige rundt om hjørnet hvor vi bor er de ved at lave noget varmehalløj i jorden. Vitus, Elliot og jeg smutter som regel forbi hver eftermiddag på vej hjem for liiige at se hvor langt de er kommet. 

Det er en sand himmel for en lille dreng som Vitus.

Jeg synes Elliot ligner Vitus da han var lille. Jeg fandt lige disse to billeder af brødrene og synes da godt man kan se de ligner hinanden lidt. Måske er det bare mig... (Beklager den lille størrelse, men jeg kunne kun lige finde et lille billede af Vitus.)

De ligner jo hinanden lidt de to små banditter. Øverst Vitus 2 mdr. nederst Elliot 3 uger.

De ser lige bælgøjet ud når de ligger på maven.

Jeg er begyndt at gå mindst én lang tur med barnevognen hver dag - dunken forsvinder jo åbenbart ikke af sig selv. Igår da jeg gik i skoven var vejret bare super skønt og så er det jo ingen sag, men når vejret er vådt og gråt skal man altså tage sig lidt sammen.

En dejlig mandag i Riis skov.

Et pip fra babyboblen

Da Vitus blev født var hans hoved ret presset og så helt mystisk ud. Derfor er vi virkelig opmærksomme på at Elliot også skal ligge en masse på maven så han forhåbentlig kan beholde formen på sit fine lille hoved.

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags og Elliot trives. Han har taget omkring 100 g på siden fødslen så det er jo bare perfekt. Han spiser super meget og egentligt ret ofte, men det skulle han vist bare fortsætte med. Så skal moren her også lige huske at spise lidt engang imellem så vi alle kan følge med. Af en eller anden grund har jeg helt mistet appetiten, men Jess er god til at minde mig om at spise - tænk at jeg skulle glemme at spise.

Elliot er endnu ret rolig og sover det meste af dagen - og natten heldigvis. Vi er SÅ spændte på at se hvad han bliver for én. Vitus var også helt rolig da han var lille og lige pludselig fik han krudt i røven.

1 stk. sovende lækkerbuks.

Vitus hjælper til med at bade lillebror og sørger for han bliver vasket rigtig godt.

Vitus er bare en super storebror og er rigtig god til at hjælpe med den lille. Det er som om det bare er helt naturligt for ham at her er kommet en baby. Han hænger selvfølgelig ikke på Elliot hele tiden, men han er interesseret i ham og bliver lidt bekymret hvis han græder for meget.

Vitus er heller ikke blevet sur på mig (endnu) over jeg bliver nødt til at sidde og amme Elliot som jeg havde frygtet. Men nu må vi se hvordan det går når hverdagen træder i kraft og Jess starter på job og jeg er alene med de to banditter.

Når man bliver storebror får man tilsyneladende et væld af fine gaver og en masse fine kasser man kan lege med.

Idag fik vi lige en smagsprøve på hvordan det kan være at skulle ud af døren med to børn. Først skulle den ene ammes, så i tøjet, så lavede den store lort, så lavede den lille lort, da den lille havde fået tøjet på gylpede han ud over det hele og skulle have nyt på, så stejler den store over at skulle have flyverdragt på, så insisterer den mindste utrolig kraftigt på at skulle have mere mad. Når alle så er kommet i tøjet og Voksi skal både barnevogn og klapvogn hentes op fra kælderen og SÅ kan vi gå i skoven. Hold nu kaje det bliver spændende når jeg selv - på tirsdag - skal ud af døren med de to og få afleveret den store inden kl 9 i børnehaven. Jeg panikker lidt på forhånd.

Igår hyggede Vitus og jeg med at bage lidt peberkager. Vitten synes det var vildt sjovt at pynte kagerne, og ikke mindst at spise dem bagefter.

Jess og Vitus har haft de skønneste dage sammen imens vi alle har været hjemme. De har været på en masse ture og bygget hen fin rampe til kælderen så barnevognen er lettere at få ind og ud.
Vitus har også haft lidt svært ved selv at tage sine støvler af når han kom træt hjem fra børnehave. Det har nogle gange givet lidt dumme konflikter så derfor fik Jess den fantastisk ide at bygge en støvleknægt. Vitus eeelsker jo når der skal arbejdes så han var mere end klar. Og nu er det pludselig meget lettere at få støvlerne af.

Og den er savet, hamret og tegnet i frihånd. Der var ikke et øje tørt.

Presenting Elliot

Elliot Lang Clemmensen

Født d. 29.11.11

4450 g, 57 cm

Så fik vi endelig lov til at møde vores lille nye baby. I tirsdags kl 15.09 kom han flyvende ud på Skejby sygehus. Og sikke en skøn lille sag.

Vi har - nok mest mig - været inde i en babybobbel lige siden så jeg har ikke lige fået opdateret bloggen så hurtigt. Det er så skønt at have en baby igen og jeg havde helt glemt hvor mange timer man kan bruge på at kigge på sådan en lille skabning. 

Han er vældig rolig og spiser og sover og skider (havde helt glemt hvor ofte og hvor meget sådan nogle små kan skide) så alt er vist som det skal være.

En lille fødselsberetning:

Jeg havde jo fået en tid til igangsættelse i mandags på Skejby sygehus. Vi mødte op, jeg fik en pille og blev undersøgt. Jeg var fuldstændig lukket og der var slet ikke tegn på snarlig fødsel, så vi smuttede bare ligeså stille hjem igen med en ny tid til om aftenen. Pillen gjorde ikke rigtig noget for mig andet et par plukveer i løbet af eftermiddagen.

Om aftenen smuttede vi endnu engang på sygehuset i håb om der var sket en lille smule. Intet var der dog sket. Jeg var stadig helt lukket og de gav mig endnu en pille og en ny tid til tirsdag morgen igen. I løbet af natten fik jeg lidt plukveer, men igen intet andet end det desværre.

Da vi så smuttede på sygehuset tirsdag morgen var jeg sikker på der stadig ikke var sket noget som helst, men at vi nok bare skulle hjem igen. 

Da jeg blev undersøgt viste det sig jeg var knap 2 cm åben og livmoderhalsen var næsten væk, så de tog derfor vandet kl 10. Endelig følte vi der begyndte at ske noget. Vi blev sendt ud på en lille gåtur og blev bedt om, at møde op på fødegangen en time senere. Der begyndte så småt at komme småveer, men ikke noget der gjorde ondt overhovedet.

Vi kom op på fødegangen ved 11.30 tiden og blev mødt af den rareste jordemoder og en jordemoderstuderende som skulle være hos os. Noget af det første de siger er, at vi jo ikke kommer herfra igen uden en baby. Ha! Tænkte jeg - i bliver klogere. Jeg husker jo tydeligt hvor lang tid det tog sidst og jeg forventede faktisk  de ville sende os hjem indtil der begyndte at komme ordentlige veer. Men inde på den super hyggelige fødestue får vi en snak med jordemoderen, som bestemt mener hun kan sørge for jeg har født inden deres vagt slutter kl 19. Vi bliver lidt overraskede, men hun insisterer så den er vi selvfølgelig med på. Jeg får også fortalt at jeg gerne vil undgå en epidural denne gang da jeg ikke syntes den var super god sidst og bare gjorde mere skade end gavn.

Da klokken er ved at nærme sig middag synes hun vi alle skulle smutte til frokost og mødes på fødestuen igen efterfølgende. Vi smutter i kantinen og får lidt mad så vi har energi til at få bassen ud. Jeg har stadig lidt småveer, men tror kun der kom 3-4 mindre veer inden vi var tilbage på stuen efter en time igen.

Kl 13 mødes vi og jeg får lagt et vestimulerende drop for at sætte lidt fut i tingene. Det virker skal jeg lige hilse at sige. De kommer til at skrue det lidt for højt op så jeg får en vestorm uden lige og får slet ikke pauser ind imellem og lillemandens hjerterytme falder en del da han vist også bliver lidt stresset. De får det dog hurtigt skruet ned så både jeg og lillemanden igen kan følge med. 

Kl. 14 vil jordemoder lige mærke på mig igen for at se om der er nogen fremgang. Her er jeg 4 cm åben så det går den rigtige vej. 

Veerne var nu ved at være ret så slemme og jeg knuselsker den brækpose jeg holder i hånden under hver eneste ve - af en eller anden grund virker det rart at kunne høre den knasen den siger når jeg klemmer, don't know why. Jess holdte to varmedunke på min lænd og det er bare SÅ skønt. Det er helt utroligt hvordan varme kan lindre.

Efter en times tid med de ondeste veer er jeg sikker på jeg skal på toilettet og nævner det for jordemoderen, som bare smiler til mig og siger det tror jeg nu ikke du skal. Jeg ved jo godt at når man får presseveer føler man man skal på toilettet, men jeg har jo også læst alle mulige steder at man kun åbner sig ca. 1 cm i timen så det kunne jo ikke være presseveer allerede. Men efter to veer var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle presse. Og efter ca. 10-15 min siger den kære jordemoder, at hovedet kommer i næste ve og plop ud kom han. Hans hoved kom ud i én ve og dernæst skulle jeg vente på næste for at presse ham helt ud. Men der kom bare ikke flere så jeg måtte presse uden at have en ve, hvilket var virkelig mærkeligt, men ud kom han. Lækker og smækker og sund og rask.

Han poppede ud kl 15.09 så dvs. jeg faktisk kun nåede at have veer ca 2 timer - det gik simpelthen så hurtigt. Men det var bare skønt. Skønt ikke at være helt udmattet både i krop og hoved når babyen kommer ud. Og hun fik jo ret den søde jordemoder mht. vi ville føde inden hun gik hjem dog havde hun ikke lige regnet med det gik så hurtigt.

Elliot bliver vejet og var 150 g under det skøn de havde skannet ham til fredagen inden.

4,6 kg ren og skær ondskab

Eftersom jeg forestiller mig jeg får lidt at se til i december er Vitus og jeg tyvstartet lidt på at pynte op til jul.Vitus syntes det var alletiders og har bestemt hvor en stor del af alle tingene skal være - og man kan lige vove på at flytte det. Jeg har prøvet at flytte noget af det han har placeret rundt omkring, men han spotter det med det samme og stiller det tilbage igen. En lille dekoratør måske?

Et lille udpluk af julen herhjemme

Jeg er jo gået en enkelt dag over tiden og havde derfor et møde med jordemoderen idag. På vores sidste møde mente hun jo ikke jeg kom igen da hun syntes jeg lignede en der var poppe-klar. Men det var jeg bare ikke og der er stadig en bebs i maven. Vi har hele tiden vidst det var en stor baby for Vitus var jo også stor. (Her takker jeg Jess' fantastiske gener.) Hun vurderede babyen til at være 4300 g, måske lidt mindre sagde hun. Jeg selv vurderer til omkring 4500 da jeg kan mærke han er større end Vitus.

Hun sendte mig til skanning for lige at få et andet skøn. Der målte de ham til 4600 g. Av for katten en gigant. Jeg fik derfor en tid til igangsættelse på mandag og krydser virkelig fingre for jeg selv føder inden. Send gerne kærlige tanker afsted for jeg kan ikke helt overskue at presse sådan en bandit ud. Men hvem ved, måske har de ikke haft helt styr på skanneren og har overvurderet banditten.

Vitus er begyndt at danse når der er musik og han har ikke super meget rytme i kroppen, men hyggeligt er det.

Efter Vitus er startet i børnehave er han blevet så stor. Og han er virkelig en tre årig på godt og ondt. F. eks. kæmper vi for tiden med selv at tage overtøj af og på. Af en eller anden grund skal det bare være en kamp hver gang han selv skal tage sit tøj på. Han kan sagtens, men der skal bare lige kæmpes en smule inden. 

Ellers glæder han sig til lillebror engang kommer ud. Han er (indtil videre) helt klar på her kommer en baby og bor og lillebror må gerne sove sammen med Vitus, men det synes vi nu ikke er den bedste ide endnu.

Vitus har også to rigtig gode bud på hvad han skal hedde. Enten Tjar (her er jeg lidt i tvivl om stavningen) eller Lilly. Ikke dårlige bud, men alligevel... Vi har ikke selv bedre forslag så det bliver lidt spændende at se hvad banditten ender med at hedde. Gode forslag modtages gerne.

Skovtur

Idag var vi på skovtur for at finde lidt mos og andre sager man kan lave små dekorationer af. Vi gjorde det til en udflugt og tog helt til Funder og fandt den fineste skovbund. Det var simpelthen så fint og eventyr-agtigt - meget smukt syntes moren og faren mens Vitus var pænt ligeglad.

Vitus havde sit fine kamera med og tog en masse billeder. Vi er meget stolte af lillemanden.

Den smukke skov.

Dagens høst. Jeg glæder mig til at lave nogle fine "skovbunde" herhjemme. 

På vej hjem stoppede vi lige ved en tankstation og fik et pølsebrød og købte fine tattoveringer til Vitus. Han var virkelig stolt da han havde fået den på. 2 kr. givet godt ud.

  Og man kan stadig se det fine - nu grønne - mærke i panden efter mødet med dørkarmen.

Vi er forresten klar til baby herhjemme. Godt nok har vi ikke fundet på et navn endnu, men alt andet det har vi vist styr på. Jeg ville jo gerne føde imorgen d. 21.11.11 bare fordi jeg synes det ville være pænt sammen med Vitus' fødselsdato d. 18.08.08. Men der er ikke optakt til noget som helst. Dog har jeg fået gjort en hel masse idag bl. a. gjort fliserne i brusekabinen rene, men der er ingen baby der presser på. Jeg krydser fingre for det hele starter i nat. Jeg har termin på torsdag, men håber alligevel at føde inden. Send gerne lidt vestøv afsted til mig.

Den mave kan jo ikke blive større.

Banditterne

Igår havde vi besøg af fætter Ludvig. Det er SÅ fedt med de to banditter for de hygger sig bare rigtig meget. De legede i 4 timer og de er rigtig gode sammen. Trods 14 mdrs. forskel kan de sagtens finde på gode lege sammen. Og som forældre er det jo, som om det er ekstra nemt når de er her sammen, for det eneste man skal sørge for er, at de får lidt mad og drikke indenbords imellem legene - easy.
Vi er allerede klar på næste legeaftale og ungerne har bestilt et kæmpe læs af pandekager.

De meget seje arbejdsmænd.

Der hygges i sofaen med en film.

Popcorn og Disney Sjov.

V som Vitus

Jeg gik endnu engang bageamok idag. Det er altså bare så nemt med den maskine. Idag bagte jeg et brød, et slags madbrød og en dejlig kage.

 Madbrødet inden det kom i ovnen. 

 Se lige den dejlige krumme - mums. Næste gang får det en hulens masse flere krydderurter og salt på toppen.

 Før ovnen.

Det færdige bagte brød. Ved godt jeg har vist det før, men det er fortjener en gentagelse.

Og sidst men ikke mindst en lækker sneglekage til desserten. Det bliver helt sikkert farligt at være alene hjemme med den imorgen.

Vitus er endelig blevet klippet. Det har været planlagt et par gange efterhånden, men så er der kommet sygdom, biografture og fotograf i børnehaven i vejen. Men igår lykkes det og det gik super fint. Dog kan vi ikke rigtig kende ham længere, men det er vel noget med tilvænning. Jeg er så vant til bare at skulle spotte nogle kæmpe krøller i børnehaven, men det er der ikke så meget af længere.

Her til aften er Vitus kommet helt til skade en del gange. Faktisk havde han lige 10 min. hvor han formåede at løbe ind i dørkarmen, løbe ud i køkkenet og træde ovenpå en ond traktor, skrabe det nederste af ryggen på sofabordshjørnet og køre på scooter og slå sin bare lilletå ind i en kommode. Ikke de heldigste 10 min. af hans liv, men nu med en del ekstra blå mærker.

Et fint mærke i panden efter mødet med dørkarmen. 

For tiden er Vitus meget opmærksom på bogstaver og hvem der starter med hvad. Uanset hvor vi er holder han lige øje med om der er et "V" nogle steder. Han kan genkende det bogstaver der er i hans navn og synes det er lidt sjovt. Dog mener han ikke rigtig der er andre der kan starte med v som ham, hvilket har resulteret i en lille diskussion med en Victor henne i børneren. 

Vitus med sit akryl v.

Ps. Nej, der er stadig ingen baby!

Do it!

Jeg er jo blevet lidt forelsket i min nye røremaskine. Og jeg har lige bagt det skønneste brød som jeg vil anbefale til alle. Jeg så River Cottage den anden dag og der lavede de dette brød.
Jeg skrev ikke opskriften ned, men huskede den ca. sådan her:

1 kg hvedemel (her brugte jeg 650 g hvedemel og 350 g fuldkornsmel)
1 pakke gær (de brugte tørgær i programmet, men det havde jeg ikke lige)
1 spsk salt
6 dl lunkent vand

Det æltes i 10 min og hæver derefter 1,5 time. Så slåes dejen ned og man laver to brød. De hæver ca. 30 min og bages derefter 30 min. Et voila! Lækkert, lækkert simpelt brød.

Det gør slet ikke ondt - det kilder bare.

Dage, som idag, hvor kroppen rent faktisk samarbejder og det ikke gør ondt at tage to skridt kan man nå følgende:

• Stå op af sengen lige så snart Vitus vågner og lave dejlig morgenmad til os begge.
• Lege med Vitus inden der bliver afleveret i børnehaven kl 9.30.
• Tage ned i byen og shoppe julegaver samt julepynt.
• Pakke julegaver ind når man kommer hjem.
• Køre bilen på værksted og få vinterdæk på.
• Købe nogle kasser så man langt om længe kan få styr på den umulige og evige rodede reol i køkkenet - og rent faktisk få det gjort.
• Rydde op i rodeskabet i stuen hvor der altid bliver proppet for mange mærkelige ting ind.
• Smide alt det ligegyldige, gamle lort ud der har gemt sig i de to.
• Være overskudsagtig når man henter Vitus i børnehaven og spille billedlotteri med 5 unger - og rent faktisk more sig imens.
• Lege og læse på gulvet med sønnike når man kommer tilbage.
• Lave sund og lækker aftensmad.
• Synge for og nusse Vitus indtil han falder i en skøn søvn.

Dage hvor ryg og bækken strejker kan man med nød og næppe nå følgende:

• Ligge i sengen
• Gå på toilettet
• Ligge på sofaen

Sådan en dag var det igår og det er bare SÅ pisse frustrerende når man ikke kan noget som helst. Og hvis der er noget jeg ikke magter så er det at være lænket til sengen. Det er virkelig sjældent jeg melder mig fuldstændigt ud af enhver form for aktivitet, men det bækken slår mig fuldstændig ud. Heldigvis skal jeg ALDRIG nogensinde være gravid igen så det kan jeg da trøste mig med.

Heldigvis hyggede Vitus og Jess rigtig meget hele dagen så det kunne jeg da glæde mig over.

De var på en dejlig lang tur på Moesgård Strand og så rigtige vikinger og rigtige vikingeheste. Vitus syntes det havde været den skønneste tur og fortalte en hel masse om det idag.

Jess havde det analoge kamera med og tog alle disse smukke sort/hvide billeder, som de fremkaldte da de kom hjem.