Vores lille bitte Vitus er vokset. Ikke bare i højden, men lige pludselig taler han som om han aldrig har lavet andet end at formulere sig. Det er de vildeste sætninger der kommer ud af ham. Både utrolig sjove sætninger, men også noget helt seriøse spørgsmål kommer han med.
Idag da vi kørte hjem fra vuggestuen havde vi følgende samtale:
Vitus: Åh mor, kan vi ikke køre en tur ned på havnen? Det vil jeg altså bare rigtig, rigtig gerne.
Mor: Helst ikke, jeg vil rigtig gerne bare hjem.
Vitus: Okay, det er helt iorden. Men kan vi så ikke køre i Netto og hente koldskål og småkager? Og så vil jeg gerne sidde og spise det ved mit lille bord.
Mor: Øhhh, jamen det kan vi da godt. (?!?!?!?)
Da vi så er kørt fra Netto med koldskål og småkager udbryder han helt ulykkeligt: Åh nej! Nu glemte vi jo kammerjunkerne til koldskålen!
Hvor stor er man så ikke lige når man helt seriøst kan planlægge lige at smutte i Netto og handle? Moren synes man er meget stor og meget sød.
Koldskålen indtages ved det lille bord - ganske som aftalt.
Og da jeg så ville skifte ham idag og kaldte inde fra puslebordet siger han så: Mor! Nu MÅ du altså lige vente til jeg har læst den her bog færdig.
- Det er simpelthen så sjovt.
Han fortæller også masser af historier. Virkelig mange. Og der er sjældent noget af det der er sandt, men vi er da glade for han har en frisk fantasi. F. eks. har Vitus fået en sort hund der hedder Lotte. Den er aldrig inde i huset, men oftest ude på gaden. Tit løber den væk. Der er ikke andre end ham der kan se den, men han er tilgengæld slet ikke i tvivl om den er der. Måske en usynlig ven? Skal vi være bekymrede?
Jeg har været til udviklingssamtale henne i vuggestuen i sidste uge. De syntes heldigvis at Vitus er velfungerende. Han er ret dygtig til at tale sammenlignet med de andre på hans alder i vuggestuen - det er jo altid rart at høre. Men noget af det der var dejligst at høre var, at han er en rigtig god ven. Han er rigtig god ved de andre børn og er god til at se hvordan de har det. Han er kommer hurtigt ud af det med nye børn, hvilket gør moren lidt rolig når han jo snart skal i børnehave med helt nye voksne og børn.
Vi har tre tomatplanter i vindueskarmen og Vitus synes det er vældigt spændende at følge. Han har helt styr på, at tomaterne først skal være helt røde før man kan indtage dem. Og han er faktisk ganske tålmodig når man tænker på hvor vild han er med tomater.
Krøllerne vokser stadig og lever sit eget liv. Men det er som om, at der er en begrænsning på hvor langt håret kan gå ud fra hovedet. Jo længere håret bliver jo mere proptrækkerkrøller får lillen.
Han har også længe været optaget af det med venner og om han har nogle venner. Ofte vurderer han også lige folk på gaden om de har mange venner eller om de er alene. Den bedste ven Vitus kan komme i tanke om er hans fætter Lewis aka. Ludvig. HAM elsker jeg rigtig meget siger Vitus af og til - og holder sig gerne på hjertet mens han siger det.
Hen nyvasket og med friseret hår. Meget artig ser den unge mand ud.