fredag den 7. oktober 2011

Æblemand




Skønne æblebilleder

Min fars bisætelse er nu heldigvis overstået og det var en smuk, smuk dag. Nu mangler der bare urnenedsættelse, men det virker som om det er lidt mere overskueligt. Det var en hård dag og aldrig har jeg været så træt i mit hoved som da jeg kom hjem, men det skulle jo heller ikke være let. 
Det er så småt ved at gå op for mig, at jeg faktisk aldrig skal snakke med min far igen. Den tanke bider lidt og jeg håber jeg altid vil kunne huske de gode stunder vi har haft.

Når det så er sagt så føler jeg også jeg er kommet på "den anden side" og nu endelig kan fokusere 100 % på, at jeg jo faktisk snart bliver mor til to (puha det er altså også lidt vildt). Jeg har fået købt en del af de småting vi manglede og fået kigget det gamle babytøj igennem. Vi mangler sikkert en masse praktiske ting, men det må altså komme hen af vejen. 

Vitus er stadig helt vild med det der børnehave og han har fået en bedsteven. De er så vilde med hinanden at de giver krammere når de kommer om morgenen. Det er så skønt.
Han er også ved at droppe sin middagslur for han vil hellere på legepladsen end ligge og spilde tiden med at sove. Det resulterer så bare i, at han går kold utrolig tidligt herhjemme. Igår faldt han i søvn kl 17.30 og nåede ikke at få aftensmad. Jeg satser på han kan holde lidt længere når jeg går på barsel og han ikke behøver komme op kl 6.15.

onsdag den 5. oktober 2011

Og der må klappes


15 gaver til Vitus pakkekalender. Købt og pakket ind. Jeg er svært stolt over at være i SÅ god tid.

lørdag den 1. oktober 2011

Bondeidyl

Idag var Vitus og jeg et smut på landet. Vi besøgte min bedstefar som bor på den skønneste gård i en lille by der hedder Træden. Vitus havde glædet sig helt vildt og som sædvanlig havde han en masse ideer om hvor han skulle køre traktoren hen. Men når det kommer til stykket og han får lov at køre med de forskellige køretøjer tør han alligevel ikke. Men på trods af han var lidt af en tøsedreng havde vi en skøn dag.

Øjvind inde ved den stoooore sav.

Vitus holder sig for ørerne når der saves.

Det færdige træ læsses og Vitus var svært imponeret.

Han turde godt hjælpe med, at børste savsmulden af de færdige stykker træ.

Den store gamle traktor som var alt for farlig til at sidde inden i.

Fårene går i en lækker indhegning ved haven, men de larmer så frygteligt.

Så derfor blev de flyttet om bag laden.

Vitus kom endelig op i den lille traktor og han var meget stolt bagefter.

Den smukke Træden Søgård.

Karen havde bagt dén lækreste gulerodskage. Mums! 

Vi spiste både frokost og eftermiddagskage ude i det fantastiske vejr.

Øjvind har lige fået en robotgræslåmaskine som var igang da vi var i haven. Vitus syntes den var vildt spændende og enormt skræmmende på samme tid. Så da den endelig var på behørig afstand smuttede han indenfor. Efter noget tid kunne vi høre han havde fundet klaveret. Han spillede super fint og sang forskellige sange. Jeg fik ham lokket til at jeg måtte filme ham under et nummer, men desværre blev han forstyrret af at robotten udenfor der fik et lille flip.


søndag den 25. september 2011

Uhygge bliver til hygge

Idag var vi ude at gå en skøn tur i skoven. Egentligt ville vi finde en masse kastanjer, men vi kunne overhovedet ikke finde et kastanjetræ i vores skov. Pokkers, men vi kom alligevel ikke tomhændet hjem.

 I dagens anledning havde vi alle taget vores skovhugger-sko på.

 Der skulle selvfølgelig lige øves lidt balance, men Vitus fandt hurtigt ud af, at våde skovhuggersko ikke er de bedste til at holde balancen med.

 Sol og dis. Det var så fint.

 Vitus har egentligt nægtet af gå i disse sko lige indtil vi idag bildte ham ind at det var skovhuggersko.



 Vitus fandt en del musehuller og synes de alle skulle have lidt nødder.

 Og en fin fjer.

Dagens fangst fra skoven.

Igår købte vi dette fine græskar i Fakta til 10 kr. og det skulle Jess og Vitus da ordne idag. Vitus bestemte den skulle have hugtænder og se sur ud.


 Den udskårne mund.

 Og Vitten syntes da også det ville klæde Hr. Græskar med en fin kasket.


 Jeg tror ikke den blev helt så uhyggelig som drengene havde håbet på, men fin dét er den.

lørdag den 24. september 2011

Om kræsne bambier

Idag har vi haft den skønneste hygge-lave-ingenting-dag. Vitus sov helt indtil 8.30 hvilket er helt uhørt herhjemme. Så stod vi op og bagte boller til formiddag og ryddede faktisk først morgenmaden væk kl. 10.30. Skønt, skønt, skønt. Og som bonus fik vi alle en eftermiddagslur.

Efter aftensmaden gik vi en dejlig aftentur i dyrehaven og vi havde gulerødder med til de kære bambier.

Vitus poserer lige for fotografen med gulerødderne. Se lige den lækre striktrøje! Et kup siger jeg jer. Den er så lækker og købt hos Name It - bare lige et tip.




Vi havde både gule, orange og blå gulerødder med derud, men de sarte dyr ville kun have de orange. Tænk at være kræsen med gulerødder når man er en hjort.

Da vi var på vej hjem blev den tykke selvfølgelig lækkersulten og vi gjorde et holdt i Fakta. Både Jess og jeg var klar på chokolade og egentligt også Vitus. Men da vi så kommer ind og barnet får lov at vælge lige den snack han ønsker finder han en agurk. En agurk!? Og han kunne nærmest ikke vente til vi kom ind af døren så han kunne spise den. Meget mærkeligt barn.

Forresten har han stadig ikke lært at sige agurk det hedder bare gurgi - det kunne sagtens være et af de ord der bare hænger ved.

fredag den 23. september 2011

R.I.P. du gamle!

Nå! Så sagde den gamle tak for nu og døde onsdag aften. Han havde haft en rigtig god dag og havde været friskere end vi havde set ham længe. Pudsigt lige at live op for at dø. Det er sgu noget mærkeligt noget. Men nu har han fået fred og det er godt. Hold op hvor har han kæmpet og haft det hårdt.
Jeg var henne på det hospice han lå på igår for at slutte det hele af og hente hans ting. Det jeg så var knapt så forberedt på var at han stadig lå i sengen på værelset. - En anden gang ville det være meget fedt med en lille advarsel. Men han så så rolig og fredfyldt ud at det faktisk bare var skønt at se ham. Han var helt fin og lå i det tøj nye jeg havde købt til ham i sidste uge og med en perlekreation fra Vitus på brystet. Det var så fint som man kunne ønske det.
På onsdag er der begravelse og selv om vi jo havde talt en hel masse om hans ønsker så er der bare meget der skal haves styr på. Hold op hvor er det bare en jungle, men sådan er det jo nok bare.

Da jeg ryddede lidt op efter ham fandt jeg nogle gamle billeder fra da jeg var lille. Jeg har jo aldrig kunnet se at Vitus ligner mig, men så fandt jeg dette billede:


Jeg ligner en lille dreng, med ballade i øjnene (ved ikke lige hvordan det ene øje kan komme så langt ind i øjenkrogen?). Er det bare mig eller ligner det ikke Vitus?

Jeg fandt også en af fars gamle tegninger. Han har jo altid været sindsygt dygtig til at tegne og jeg ville ønske jeg havde arvet bare lidt af det talent. Han havde en skitse hvor han har tegnet Vitus.

(Nu er det lige en dårlig affotografering, men i fårstår ideen ikk?!)

Her er billedet han har tegnet det efter.


onsdag den 21. september 2011

Om (in)kompetente sygeplejere

Nærmest fra starten af min graviditet har jeg fået af vide jeg var stor i forhold til hvor langt henne jeg var. Igår da vi var til læge med Vitus så jeg lige mit snit til at bestille tid til næste graviditetsundersøgelse. Jeg gik hen til skranken hvor der stod en af sygeplejerskerne. Jeg fortalte jeg gerne ville bestille en tid til graviditetsundersøgelse. "Ja", siger den rare dame og spurgte helt seriøst: "Er du sikker på du er gravid?" Are you kidding me?!
Jeg ærger mig så meget over jeg ikke fik spurgt om hun var sikker på hun var sygeplejerske.
Jeg vil godt indrømme jeg havde en løs strik cardigan på, men alligevel...

Uge 31

Nu kan man selvfølgelig godt havde et skørt selvbillede nogle gange. Men jeg er ret sikker på, at så jeg mig selv udefra, så ville jeg ikke være i tvivl om der var en bebs i dunken.

tirsdag den 20. september 2011

Mellemørebetændelse in da house

Uhmmmm snask. Lige hvad en gravid har brug for når man har kvalme.

Jamen selvfølgelig hiver Vitten lige en omgang mellemøresbetændelse hjem. Heldigvis sidder hans dræn stadig fint så alt betændelsen fosser ud i stedet for at lave tryk i øret. Vi slipper for pencillin og kan heldigvis nøjes med øredråber. Nu krydser vi bare fingre for det går væk lige så hurtigt som det kom.
Heldigvis er han ikke så pylret og tager det hele i stiv arm. Vi var ved lægen idag og jeg behøvede nærmest ikke forklare noget for Vitus styrede samtalen. Han kunne fortælle hvor det gjorde ondt og ikke gjorde ondt og så forklarede han også lige lægen, at hun skulle lyse ind i øret og kigge hvor øret var sygt.  Lægen gjorde pænt som hun fik besked på. Vitus sluttede også lige af med, at sige pænt tak for hjælpen til lægen inden vi gik ud af døren. Lille kloge-åge!

mandag den 19. september 2011

Top 10 ting man bør vide inden fødslen

Da jeg havde født sidste gang var der alligevel en del ting der overraskede mig. Det var som om der var en masse ting folk bare ikke havde fortalt om. Så som en servicemeddelse til de få af jer der endnu ikke har født, vil jeg her lave en liste over de ting jeg synes der burde være blevet fortalt om.

  1. Det gør så ondt at føde at man brækker sig.
  2. Man skal føde moderkagen. Føj det var ulækkert.
  3. Man får efterveer når man begynder at amme. Hold kaje det gør nas. 
  4. Man kan få hæmorider af at føde. 
  5. Ens brystvorter smerter som intet andet i starten når man skal amme.
  6. Når mælken løber til bliver ens bryster så store og hårde at Pamela A. kommer til at ligne en lille skolepige. Her kan det hjælpe med varme klude.
  7. Ungen starter med at skide kul sort lort, dernæst grønt for til sidst at skide remoulade.
  8. Hovedet på ungen er så blødt at det former sig efter hvad det har ligget på. 
  9. Den lille skabning kan bruge det første døgn på at kaste fostervand op.
  10. Maven bliver ikke flad bare fordi baby er kommet ud.
Alt dette kunne andre sagtens have oplyst mig om, men det er som om det er de slemme ting der helst ikke bliver talt om. Mangler der noget på listen?

fredag den 16. september 2011

Nogle dage...

Nogle dage bliver man simpelthen selv nødt til at lave sjov. Og heldigvis er vi her i huset aldrig for fine til at gøre grin med vores søn. Jeg er simpelthen så vild med at rede hans hår når det er tørt. Den bliver bare aldrig gammel.

torsdag den 15. september 2011

Top 3 indkøb

Inden man får børn ved man ikke helt hvad man rent faktisk har brug for. Man køber ofte ting inden fødslen som senere viser sig enten at være ligegyldige eller så får man kun brugt dem få gange. Derfor - som en servicemeddelse - vil jeg lige dele vores top 3 bedste indkøb.

1. Voksi posen

Det er bare det suverænt bedste køb vi har gjort. Den pose er så lækker at jeg ofte selv har drømt om, at kunne være i den. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle bruge den igen til lillebror. Vitus voksede ret hurtigt ud af liften så vi brugte Voksi'en som erstatning da den jo er lige så nem at have med rundt som en lift.

 Vitus da han var helt lillebitte i Voksien.

2. Klapvognen Baby Jogger City Elite

Den klapvog burde alle med et barn eje. Den er så lækker at køre rundt med og især når man bor i byen er den super fed. Den er ekstrem let at køre rundt med og man kan dreje uden at skulle presse håndtaget ned og løfte som man ellers skal på de fleste. Og jeg har lige set den er på tilbud lige nu lige her.

3. Babyseng

Det er så en af de ting vi har købt før babyen er kommet ud, men jeg ved bare vi bliver så sindsygt glade for den. Det er en lille tremmeseng som kan spændes på vores seng således man ikke skal stå op hver gang der skal ammes om natten. Og dét sætter man pris på når man har prøvet det andet. Plus så er det da også helt vildt hyggeligt med baby lige ved siden af. Og man skal ikke være nervøs for at mase den lille når den Vitus kommer krybende ind i sengen lørdag morgen.

Ser den ikke bare skøn ud? Jeg glæder mig til at tage den i brug.


Nå, nok om alt det materielle... Min far er nu kommet dertil hvor det er blevet tid til at komme på hospice. Han kan ikke klare sig selv derhjemme længere og har ligget på sygehus de sidste 5 dage. Imorgen er der så endelig blevet plads til ham på Hospice Djursland. Det ser rigtig godt ud synes jeg og der vil han helt sikkert få en god sidste tid. Min far er ikke selv særlig begejstret for at skulle derhen, men det er mest pga. han ved det er endestationen - og det forstår man jo godt. Men han er bare så sløj og er blevet lille og grå så jeg håber han kan komme derhen og blive forkælet lidt.

Mht. mig og min tykke mave så synes jeg det er ved at blive hårdt. Jeg har ikke helt ville indrømme det, men jeg kan desværre ikke lave alle de opgaver jeg gerne vil på jobbet. Faktisk er jeg blevet deltidssygemeldt fra idag (lettere presset af den bekymrede chef) og kan nu egentligt komme og gå på jobbet som det passer mig. Det er jo rigtig skønt at de passer så godt på mig, men jeg er bare så sindsyg træt af ikke at kunne lave mit arbejde ordentligt. Men sådan er det jo og når jeg skal være helt ærlig så gør det så ubehagelig ondt i mit bækken, at jeg ikke engang kan gå over i kantinen så måske er det godt nok lige at passe lidt på. 

Vitus er stadig vildt glad for at gå i sin nye børnehave. Han har fået en god ven der hedder Jonas og de laver allerede en masse drengestreger. Blandt andet er Vitus begyndt at klatre i træer - dét er da bare vildt børnehave-agtigt. Det er så skønt. Når han kommer hjem om eftermiddagen er han et stort smil og griner og fjoller så vi véd han har nogle skønne dage.



søndag den 11. september 2011

14 ting jeg hader

Mange af mine veninder synes det at være gravid er så skønt og smukt. De synes man er aller mest kvinde når man er gravid. De synes det er fantastisk at rende rundt med en kæmpe mave og mærke der er en baby derinde. Og de er vilde med tanken om, at man op til barslen ikke skal arbejde helt så hårdt som man plejer. Jeg er ikke enig. Overhovedet.

14 grunde til jeg hader at være gravid:

  1. Jeg er tyk.
  2. Jeg går ind i ting.
  3. Jeg kan ikke vaske op uden enten at skulle stå på tæer eller læne min albue på bordet.
  4. Jeg bliver nødt til, at sidde ned for at tage sko på.
  5. Hver eneste dag skal man høre på kommentarer fra folk såsom: "Er du sikker på der kun er én?" "Det er da vist lige oppe over hva'?" Eller bare en smuk kommentar som: "Hold da op, du er godt nok stor hva'?"
  6. Jeg har kun ét par bukser jeg kan passe.
  7. Jeg kan ikke lege med Vitus på samme måde som før.
  8. Mine fødder er fyldt med vand.
  9. Jeg er træt.
  10. Jeg kan ikke lave mit arbejde ordentligt uden at skulle have hjælp.
  11. Jeg synes ikke gravide kvinder er smukke mennesker.
  12. Jeg kan ikke drikke en kold øl når jeg får så frygtelig meget lyst til det.
  13. Jeg skal løbe en hulens masse efter fødslen for at blive slank og fin igen.
  14. Jeg skal føde igen!

Men jeg glæder mig til at have en baby i armene og jeg glæder mig til at Vitus skal være storebror. Og det er jo forhåbentlig det vigtigste og så skal det andet bare overståes.

torsdag den 8. september 2011

Tyk?

Selvom jeg prøvede at trække dunken helt tilbage må jeg vist bare indse jeg ikke kan gemme mig så meget mere. Dunken vil bare have opmærksomhed.

onsdag den 7. september 2011

Gone fishing

I weekenden var vi alle tre på fisketur. Det var simpelthen så hyggeligt. Vi var lidt i tvivl om lillemanden kunne være tålmodig nok til at sidde og vente på fiskene. Det gik virkelig godt. Han faldt heller ikke i vandet - hvilket vi også havde satset på. Vi fangede ingenting, men det var han tilsyneladende ret ligeglad med. Det skal vi helt sikkert igen.
Vi havde selvfølgelig glemt kamera så der er kun lidt billeder fra iPhonen.




På vej hjem var han endda så udmattet efter to timers hardcore fishing at han fik en lille lur.


Vitus startede jo i børnehave i sidste uge og det går bare så godt. Vi kan mærke på ham når han kommer hjem at han har nogle skønne dage. Idag fik han også lige en lille lur derhenne uden problemer og alligevel ville han gerne i seng da klokken var 19.20. Han har vist godt af, at blive udfordret lidt af nogle større unger som kan køre ham træt.

fredag den 2. september 2011

Forventningens glæde



Idag var jeg et smut til jordemoder til en af de rutinemæssige undersøgelser. De er knap så spændende denne gang i forhold til sidst. Da jeg var gravid med Vitus glædede jeg mig hver gang je skulle enten til læge eller jordemoder og jeg havde ret godt styr på hvor langt jeg var henne. Denne gang er det lidt anderledes. Jeg glæder mig absolut ikke mindre til denne baby, men det er som om selve graviditeten i sig selv ikke er helt så spændende. Jeg har ikke styr på hvor langt jeg er henne og bliver overrasket hver gang lægen/jordemoderen fortæller mig hvor mange uger det er. Idag sagde hun f. eks. 28+1 - og jeg troede jeg var maks 27 uger henne, men sådan bliver man jo klogere.
Hun kunne fortælle at babyen virker til at have det rigtig godt og det kan jeg jo ligesom selv mærke med de spark der flyver i ribbenene hvert 10. min. Og derudover kunne hun, med glæde i både stemme og øjne, fortælle vi sagtens kunne regne med en dreng over 4 kg. igen. Jamen det er jo bare så super. Det er jo den størrelse børn alle mødre elsker at føde.

Vitus er jo startet i børnehave. Han havde første dag igår og var der helt alene idag i 2,5 time og det gik bare super godt. Han havde hygget sig så meget at han endnu engang var lidt svær at få med hjem. Han har allerede fundet sammen med tre af drengene fra hans gruppe og de havde leget med biler det meste af tiden.
I denne børnehave er de ikke delt op i stuer, men er alders opdelte. Vitus hører naturligvis til den yngste af grupperne der hedder Rumpenisserne. Det er virkelig en rigtig fin opdeling synes jeg. Så spiser de små sammen i en lille gruppe - tror de er omkring 10-12 stykker og har to pædagoger tilknyttet. Den ene en ung fyr som er rigtig god til ungerne og som Vitus synes er ret sej - dejligt med lidt testosteron i børneren.

Vores store børnehavebarn på legepladsen i børnehaven. 

I mandags startede Jess med at arbejde i Slet lidt uden for Århus. Hold nu op, hvor er det bare super fedt.  Så bliver det ligepludselig lidt mere overskueligt at være på barsel når man ikke skal være alene hjemme med to unger indtil kl 18 hver dag. Jeg begynder altså at glæde mig.

Igår fandt jeg lige denne bandit frem fra gemmerne. Det er kaninen Jojo. En bil med tilhørende søde kanin som Vitus fik af Ida da han var lille. Dengang var han måske en smule bange for den eftersom den larmer en del. Den synger og hopper og når den kører ind i noget er der et katapultsæde der skyder kaninen afsted. Nu ææælsker han den. Altså det var kærlighed ved 2. blik. Han er så glad for den at han lægger på gulvet og nærmest græder af grin over den. Det er lååååve. Tilgengæld er jeg ved at få pip af den. Af de sange den synger når den kører afsted som er indspillet af Mek Pek. De første par gange er det meget hyggeligt, men nu er jeg ved at få flip. Mek Pek kunne ikke gå rundt om hjørnet uden han fik en spand koldt vand ned af nakken.