Uhygge bliver til hygge

Idag var vi ude at gå en skøn tur i skoven. Egentligt ville vi finde en masse kastanjer, men vi kunne overhovedet ikke finde et kastanjetræ i vores skov. Pokkers, men vi kom alligevel ikke tomhændet hjem.

 I dagens anledning havde vi alle taget vores skovhugger-sko på.

 Der skulle selvfølgelig lige øves lidt balance, men Vitus fandt hurtigt ud af, at våde skovhuggersko ikke er de bedste til at holde balancen med.

 Sol og dis. Det var så fint.

 Vitus har egentligt nægtet af gå i disse sko lige indtil vi idag bildte ham ind at det var skovhuggersko.

 Vitus fandt en del musehuller og synes de alle skulle have lidt nødder.

 Og en fin fjer.

Dagens fangst fra skoven.

Igår købte vi dette fine græskar i Fakta til 10 kr. og det skulle Jess og Vitus da ordne idag. Vitus bestemte den skulle have hugtænder og se sur ud.

 Den udskårne mund.

 Og Vitten syntes da også det ville klæde Hr. Græskar med en fin kasket.

 Jeg tror ikke den blev helt så uhyggelig som drengene havde håbet på, men fin dét er den.

Om kræsne bambier

Idag har vi haft den skønneste hygge-lave-ingenting-dag. Vitus sov helt indtil 8.30 hvilket er helt uhørt herhjemme. Så stod vi op og bagte boller til formiddag og ryddede faktisk først morgenmaden væk kl. 10.30. Skønt, skønt, skønt. Og som bonus fik vi alle en eftermiddagslur.

Efter aftensmaden gik vi en dejlig aftentur i dyrehaven og vi havde gulerødder med til de kære bambier.

Vitus poserer lige for fotografen med gulerødderne. Se lige den lækre striktrøje! Et kup siger jeg jer. Den er så lækker og købt hos Name It - bare lige et tip.

Vi havde både gule, orange og blå gulerødder med derud, men de sarte dyr ville kun have de orange. Tænk at være kræsen med gulerødder når man er en hjort.

Da vi var på vej hjem blev den tykke selvfølgelig lækkersulten og vi gjorde et holdt i Fakta. Både Jess og jeg var klar på chokolade og egentligt også Vitus. Men da vi så kommer ind og barnet får lov at vælge lige den snack han ønsker finder han en agurk. En agurk!? Og han kunne nærmest ikke vente til vi kom ind af døren så han kunne spise den. Meget mærkeligt barn.

Forresten har han stadig ikke lært at sige agurk det hedder bare gurgi - det kunne sagtens være et af de ord der bare hænger ved.

R.I.P. du gamle!

Nå! Så sagde den gamle tak for nu og døde onsdag aften. Han havde haft en rigtig god dag og havde været friskere end vi havde set ham længe. Pudsigt lige at live op for at dø. Det er sgu noget mærkeligt noget. Men nu har han fået fred og det er så godt. Hold op hvor har han kæmpet og haft det hårdt.
Jeg var henne på det hospice han lå på igår for at slutte det hele af og hente hans ting. Det jeg så var knapt så forberedt på var at han stadig lå i sengen på værelset. - En anden gang ville det være meget fedt med en lille advarsel. Men han så så rolig og fredfyldt ud at det faktisk bare var skønt at se ham. Han var helt fin og lå i det tøj nye jeg havde købt til ham i sidste uge og med en perlekreation fra Vitus på brystet. Det var så fint som man kunne ønske det.
På onsdag er der begravelse og selv om vi jo havde talt en hel masse om hans ønsker så er der bare meget der skal haves styr på. Hold op hvor er det bare en jungle, men sådan er det jo nok bare.

Da jeg ryddede lidt op efter ham fandt jeg nogle gamle billeder fra da jeg var lille. Jeg har jo aldrig kunnet se at Vitus ligner mig, men så fandt jeg dette billede:

Jeg ligner en lille dreng, med ballade i øjnene (ved ikke lige hvordan det ene øje kan komme så langt ind i øjenkrogen?). Er det bare mig eller ligner det ikke Vitus?

Jeg fandt også en af fars gamle tegninger. Han har jo altid været sindsygt dygtig til at tegne og jeg ville ønske jeg havde arvet bare lidt af det talent. Han havde en skitse hvor han har tegnet Vitus.

(Nu er det lige en dårlig affotografering, men i fårstår ideen ikk?!)

Her er billedet han har tegnet det efter.

Om (in)kompetente sygeplejere

Nærmest fra starten af min graviditet har jeg fået af vide jeg var stor i forhold til hvor langt henne jeg var. Igår da vi var til læge med Vitus så jeg lige mit snit til at bestille tid til næste graviditetsundersøgelse. Jeg gik hen til skranken hvor der stod en af sygeplejerskerne. Jeg fortalte jeg gerne ville bestille en tid til graviditetsundersøgelse. "Ja", siger den rare dame og spurgte helt seriøst: "Er du sikker på du er gravid?" Are you kidding me?!
Jeg ærger mig så meget over jeg ikke fik spurgt om hun var sikker på hun var sygeplejerske.
Jeg vil godt indrømme jeg havde en løs strik cardigan på, men alligevel...

Uge 31

Nu kan man selvfølgelig godt havde et skørt selvbillede nogle gange. Men jeg er ret sikker på, at så jeg mig selv udefra, så ville jeg ikke være i tvivl om der var en bebs i dunken.

Mellemørebetændelse in da house

Uhmmmm snask. Lige hvad en gravid har brug for når man har kvalme.

Jamen selvfølgelig hiver Vitten lige en omgang mellemøresbetændelse hjem. Heldigvis sidder hans dræn stadig fint så alt betændelsen fosser ud i stedet for at lave tryk i øret. Vi slipper for pencillin og kan heldigvis nøjes med øredråber. Nu krydser vi bare fingre for det går væk lige så hurtigt som det kom.
Heldigvis er han ikke så pylret og tager det hele i stiv arm. Vi var ved lægen idag og jeg behøvede nærmest ikke forklare noget for Vitus styrede samtalen. Han kunne fortælle hvor det gjorde ondt og ikke gjorde ondt og så forklarede han også lige lægen, at hun skulle lyse ind i øret og kigge hvor øret var sygt.  Lægen gjorde pænt som hun fik besked på. Vitus sluttede også lige af med, at sige pænt tak for hjælpen til lægen inden vi gik ud af døren. Lille kloge-åge!

Top 10 ting man bør vide inden fødslen

Da jeg havde født sidste gang var der alligevel en del ting der overraskede mig. Det var som om der var en masse ting folk bare ikke havde fortalt om. Så som en servicemeddelse til de få af jer der endnu ikke har født, vil jeg her lave en liste over de ting jeg synes der burde være blevet fortalt om.

1. Det gør så ondt at føde at man brækker sig.
2. Man skal føde moderkagen. Føj det var ulækkert.
3. Man får efterveer når man begynder at amme. Hold kaje det gør nas. 
4. Man kan få hæmorider af at føde. 
5. Ens brystvorter smerter som intet andet i starten når man skal amme.
6. Når mælken løber til bliver ens bryster så store og hårde at Pamela A. kommer til at ligne en lille skolepige. Her kan det hjælpe med varme klude.
7. Ungen starter med at skide kul sort lort, dernæst grønt for til sidst at skide remoulade.
8. Hovedet på ungen er så blødt at det former sig efter hvad det har ligget på. 
9. Den lille skabning kan bruge det første døgn på at kaste fostervand op.
10. Maven bliver ikke flad bare fordi baby er kommet ud.

Alt dette kunne andre sagtens have oplyst mig om, men det er som om det er de slemme ting der helst ikke bliver talt om. Mangler der noget på listen?

Nogle dage...

Nogle dage bliver man simpelthen selv nødt til at lave sjov. Og heldigvis er vi her i huset aldrig for fine til at gøre grin med vores søn. Jeg er simpelthen så vild med at rede hans hår når det er tørt. Den bliver bare aldrig gammel.

Top 3 indkøb

Inden man får børn ved man ikke helt hvad man rent faktisk har brug for. Man køber ofte ting inden fødslen som senere viser sig enten at være ligegyldige eller så får man kun brugt dem få gange. Derfor - som en servicemeddelse - vil jeg lige dele vores top 3 bedste indkøb.

1. Voksi posen

Det er bare det suverænt bedste køb vi har gjort. Den pose er så lækker at jeg ofte selv har drømt om, at kunne være i den. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle bruge den igen til lillebror. Vitus voksede ret hurtigt ud af liften så vi brugte Voksi'en som erstatning da den jo er lige så nem at have med rundt som en lift.

 Vitus da han var helt lillebitte i Voksien.

2. Klapvognen Baby Jogger City Elite

Den klapvog burde alle med et barn eje. Den er så lækker at køre rundt med og især når man bor i byen er den super fed. Den er ekstrem let at køre rundt med og man kan dreje uden at skulle presse håndtaget ned og løfte som man ellers skal på de fleste. Og jeg har lige set den er på tilbud lige nu lige her.

3. Babyseng

Det er så en af de ting vi har købt før babyen er kommet ud, men jeg ved bare vi bliver så sindsygt glade for den. Det er en lille tremmeseng som kan spændes på vores seng således man ikke skal stå op hver gang der skal ammes om natten. Og dét sætter man pris på når man har prøvet det andet. Plus så er det da også helt vildt hyggeligt med baby lige ved siden af. Og man skal ikke være nervøs for at mase den lille når den Vitus kommer krybende ind i sengen lørdag morgen.

Ser den ikke bare skøn ud? Jeg glæder mig til at tage den i brug.

Nå, nok om alt det materielle... Min far er nu kommet dertil hvor det er blevet tid til at komme på hospice. Han kan ikke klare sig selv derhjemme længere og har ligget på sygehus de sidste 5 dage. Imorgen er der så endelig blevet plads til ham på Hospice Djursland. Det ser rigtig godt ud synes jeg og der vil han helt sikkert få en god sidste tid. Min far er ikke selv særlig begejstret for at skulle derhen, men det er mest pga. han ved det er endestationen - og det forstår man jo godt. Men han er bare så sløj og er blevet lille og grå så jeg håber han kan komme derhen og blive forkælet lidt.

Mht. mig og min tykke mave så synes jeg det er ved at blive hårdt. Jeg har ikke helt ville indrømme det, men jeg kan desværre ikke lave alle de opgaver jeg gerne vil på jobbet. Faktisk er jeg blevet deltidssygemeldt fra idag (lettere presset af den bekymrede chef) og kan nu egentligt komme og gå på jobbet som det passer mig. Det er jo rigtig skønt at de passer så godt på mig, men jeg er bare så sindsyg træt af ikke at kunne lave mit arbejde ordentligt. Men sådan er det jo og når jeg skal være helt ærlig så gør det så ubehagelig ondt i mit bækken, at jeg ikke engang kan gå over i kantinen så måske er det godt nok lige at passe lidt på. 

Vitus er stadig vildt glad for at gå i sin nye børnehave. Han har fået en god ven der hedder Jonas og de laver allerede en masse drengestreger. Blandt andet er Vitus begyndt at klatre i træer - dét er da bare vildt børnehave-agtigt. Det er så skønt. Når han kommer hjem om eftermiddagen er han et stort smil og griner og fjoller så vi véd han har nogle skønne dage.

14 ting jeg hader

Mange af mine veninder synes det at være gravid er så skønt og smukt. De synes man er aller mest kvinde når man er gravid. De synes det er fantastisk at rende rundt med en kæmpe mave og mærke der er en baby derinde. Og de er vilde med tanken om, at man op til barslen ikke skal arbejde helt så hårdt som man plejer. Jeg er ikke enig. Overhovedet.

14 grunde til jeg hader at være gravid:

1. Jeg er tyk.
2. Jeg går ind i ting.
3. Jeg kan ikke vaske op uden enten at skulle stå på tæer eller læne min albue på bordet.
4. Jeg bliver nødt til, at sidde ned for at tage sko på.
5. Hver eneste dag skal man høre på kommentarer fra folk såsom: "Er du sikker på der kun er én?" "Det er da vist lige oppe over hva'?" Eller bare en smuk kommentar som: "Hold da op, du er godt nok stor hva'?"
6. Jeg har kun ét par bukser jeg kan passe.
7. Jeg kan ikke lege med Vitus på samme måde som før.
8. Mine fødder er fyldt med vand.
9. Jeg er træt.
10. Jeg kan ikke lave mit arbejde ordentligt uden at skulle have hjælp.
11. Jeg synes ikke gravide kvinder er smukke mennesker.
12. Jeg kan ikke drikke en kold øl når jeg får så frygtelig meget lyst til det.
13. Jeg skal løbe en hulens masse efter fødslen for at blive slank og fin igen.
14. Jeg skal føde igen!

Men jeg glæder mig til at have en baby i armene og jeg glæder mig til at Vitus skal være storebror. Og det er jo forhåbentlig det vigtigste og så skal det andet bare overståes.

Tyk?

Selvom jeg prøvede at trække dunken helt tilbage må jeg vist bare indse jeg ikke kan gemme mig så meget mere. Dunken vil bare have opmærksomhed.

Gone fishing

I weekenden var vi alle tre på fisketur. Det var simpelthen så hyggeligt. Vi var lidt i tvivl om lillemanden kunne være tålmodig nok til at sidde og vente på fiskene. Det gik virkelig godt. Han faldt heller ikke i vandet - hvilket vi også havde satset på. Vi fangede ingenting, men det var han tilsyneladende ret ligeglad med. Det skal vi helt sikkert igen.
Vi havde selvfølgelig glemt kamera så der er kun lidt billeder fra iPhonen.

På vej hjem var han endda så udmattet efter to timers hardcore fishing at han fik en lille lur.

Vitus startede jo i børnehave i sidste uge og det går bare så godt. Vi kan mærke på ham når han kommer hjem at han har nogle skønne dage. Idag fik han også lige en lille lur derhenne uden problemer og alligevel ville han gerne i seng da klokken var 19.20. Han har vist godt af, at blive udfordret lidt af nogle større unger som kan køre ham træt.

Forventningens glæde

Idag var jeg et smut til jordemoder til en af de rutinemæssige undersøgelser. De er knap så spændende denne gang i forhold til sidst. Da jeg var gravid med Vitus glædede jeg mig hver gang je skulle enten til læge eller jordemoder og jeg havde ret godt styr på hvor langt jeg var henne. Denne gang er det lidt anderledes. Jeg glæder mig absolut ikke mindre til denne baby, men det er som om selve graviditeten i sig selv ikke er helt så spændende. Jeg har ikke styr på hvor langt jeg er henne og bliver overrasket hver gang lægen/jordemoderen fortæller mig hvor mange uger det er. Idag sagde hun f. eks. 28+1 - og jeg troede jeg var maks 27 uger henne, men sådan bliver man jo klogere.
Hun kunne fortælle at babyen virker til at have det rigtig godt og det kan jeg jo ligesom selv mærke med de spark der flyver i ribbenene hvert 10. min. Og derudover kunne hun, med glæde i både stemme og øjne, fortælle vi sagtens kunne regne med en dreng over 4 kg. igen. Jamen det er jo bare så super. Det er jo den størrelse børn alle mødre elsker at føde.

Vitus er jo startet i børnehave. Han havde første dag igår og var der helt alene idag i 2,5 time og det gik bare super godt. Han havde hygget sig så meget at han endnu engang var lidt svær at få med hjem. Han har allerede fundet sammen med tre af drengene fra hans gruppe og de havde leget med biler det meste af tiden.
I denne børnehave er de ikke delt op i stuer, men er alders opdelte. Vitus hører naturligvis til den yngste af grupperne der hedder Rumpenisserne. Det er virkelig en rigtig fin opdeling synes jeg. Så spiser de små sammen i en lille gruppe - tror de er omkring 10-12 stykker og har to pædagoger tilknyttet. Den ene en ung fyr som er rigtig god til ungerne og som Vitus synes er ret sej - dejligt med lidt testosteron i børneren.

Vores store børnehavebarn på legepladsen i børnehaven. 

I mandags startede Jess med at arbejde i Slet lidt uden for Århus. Hold nu op, hvor er det bare super fedt.  Så bliver det ligepludselig lidt mere overskueligt at være på barsel når man ikke skal være alene hjemme med to unger indtil kl 18 hver dag. Jeg begynder altså at glæde mig.

Igår fandt jeg lige denne bandit frem fra gemmerne. Det er kaninen Jojo. En bil med tilhørende søde kanin som Vitus fik af Ida da han var lille. Dengang var han måske en smule bange for den eftersom den larmer en del. Den synger og hopper og når den kører ind i noget er der et katapultsæde der skyder kaninen afsted. Nu ææælsker han den. Altså det var kærlighed ved 2. blik. Han er så glad for den at han lægger på gulvet og nærmest græder af grin over den. Det er lååååve. Tilgengæld er jeg ved at få pip af den. Af de sange den synger når den kører afsted som er indspillet af Mek Pek. De første par gange er det meget hyggeligt, men nu er jeg ved at få flip. Mek Pek kunne ikke gå rundt om hjørnet uden han fik en spand koldt vand ned af nakken.

Og jeg græd slet ikke

Idag var Vitus sidste dag i vuggestuen. Der var 5 store vuggestuebørn som havde sidste dag netop idag så de holdte noget af en fest. Da vi kom imorges havde de pyntet hele den ene stue med balloner, flot dug, sepentiner og masser af andet pynt. Det var simpelthen så fint. Vitus blev helt vildt overrasket og jeg kæmpede for ikke at begynde at tude. Jeg er jo ellers ikke en der har let til tårer, men alle de hormoner der flyver rundt i kroppen for tiden gør det heller ikke lettere.
Da vi kom og hentede ham havde de haft den bedste dag. Vitus var stadig lidt oppe at køre over al den opmærksomhed han havde fået hele dagen. Yndlings pædagogen og medhjælperen var dem der var på stuen da vi kom og jeg måtte igen kæmpe for ikke at fælde en tåre. Hold op hvor er det altså bare en skøn vuggestue. Jeg er faktisk ret ærgelig over lillebror ikke kommer til at gå der.

Da Vitus startede i vuggestue fik man en bog med hjem man kunne sætte lidt billeder i af familien. Den fik han så med hjem igen idag og den er bare proppet med skønne stunder fra hans tid i vuggeren. Igen måtte jeg kæmpe med tårerne for det var så fint. Det er så sjovt at se alle de billeder af ham som vi ikke har taget og se ham sammen med vennerne. 

Igår var vi et hurtigt smut henne og hilse på i børnehaven og Vitus elskede det. Han spurtede ind på den ene stue og gik straks igang med at lege med en dreng og en togbane. Faktisk var han så vild med det, at der skulle en del overtalelse til at få ham med hjem igen.
Han starter for alvor imorgen. Jeg har taget fri indtil på tirsdag så vi kan starte langsomt op. I virkeligheden tror jeg det mere er mig der har brug for en langsom start og ikke ham. Jeg synes bare jeg har lidt dårlig samvittighed over, at hive ham væk fra alle de gode venner han nu har fået i vuggestuen. Men på den anden side ved jeg jo også, at han er rigtig god til at skabe kontakt til andre børn og voksne så det skal nok gå. Det er i hvert fald rart - for os - at børnehaven er kommet tættere på så man slipper for at skulle køre i bil hver gang der skal hentes og bringes.

Når man skal starte i børnehave imorgen er man SÅ stor. Vitus er så stor og SÅ klar til børnehave. Han glæder sig helt vildt og jeg krydser fingre for han bare falder til med det samme.

Jeg er forresten SÅ klar til at poppe denne lillebror ud. Ikke fordi jeg er klar med alt det praktiske såsom tøj, seng, barnevogn og selve fødslen som sådan, men jeg gider ikke være tyk mere. Jeg er simpelthen så træt af den store mave. Alt er ligepludselig blevet hårdt. Bare det at skulle tage sko på og binde snørebånd er en udfordring. Nu må det altså gerne blive november så vi kan få det overstået. Måske skulle jeg også igang med at finde lidt tøj frem... Og købe en barnevogn... Og finde plads til tremmesengen... Argh der er faktisk meget vi ikke lige er kommet til endnu. Det med navn har vi heller ikke styr på. Faktisk er vi helt på bar bund. Jeg håber virkelig vi når at have bare et par forslag klar inden bebsen kommer ud.

Vitus fik jo mere til sin togbane i fødselsdagsgave og først idag har jeg måtte rydde op på banen så der kunne blive støvsuget. Dog fandt vi ud af, at der nu er et problem. Alle tingene kan ikke være i kassen så vi må vist ud at købe en ny og større kurv.

Om ligegyldige dyr

Vitus har ofte en sten med hjem fra skoven eller hvor vi nu har været henne. Den anden dag fandt han selv malingen (som han ellers aldrig gider) frem fra skabet og insisterede på at male sine sten. De blev så fine.

Vitus har jo lige haft fødselsdag. 3 år blev han. Og nu er han - i følge ham selv - en så stor dreng at han sagtens kan være alene hjemme, gå alene hen i vuggestuen og smutte hen i Fakta og købe koldskål helt alene. 

På hans fødselsdag var vi et smut i Ree Park og der kunne vi snildt have sparet de 500 kr. Han var egentligt ret så ligeglad med de pokkers dyr. Men den safaritur vi var på i de fine land rovere - se dét var et hit. Altså ikke de dyr vi så, men bare det at køre i bilerne var højdepunktet. Næste år smutter vi bare på en byggeplads med lillemanden og så kan vi være der hele dagen.

Da vi skulle hjem flottede vi os og ville give ham en lille souvenir i butikken. Lillemanden faldt så selvfølgelig over et rør med biler - ikke alle de fine dyr der var, men biler - moren ruller med øjnene.

Når vi er ude sådanne steder nægter Vitus selvfølgelig at sidde i klapvognen så han løb rundt hele dagen. Og det resulterede så i, at da vi kørte hjem kl 17 faldt han i søvn og vågnede først igen dagen efter. Vi fik ikke rigtig taget så mange billeder men fik et pletskud på vejen hjem.

Og drengen slap selvfølgelig ikke bilerne selvom han sov.

I søndags holdte vi så fødselsdag for det meste af familien. Desværre var både mormor og morfar for syge til at være med. Vitus fik SÅ mange fine gave og havde den skønneste dag. Ham og fætteren fik leget med det hele og havde slet ikke tid til at spise hverken boller eller kagemand.

 Det dækkede bord inden gæsterne kommer.

 Moren er mindst lige så imponeret over gaven som Vitus. Og hvad skete der lige med mine overarme?? Mindre choko fra NU!

Vitus og Ludvig fanget i de 10 sekunder de sad ved det lille børnebord. 

 Vi var også et smut i skoven og der blev trænet balance.

Da de fleste af gæsterne var gået kig de to banditter kolde på Fatboy'en til Toy Story. 

 Vitus fik en super fint telt som han nu fylder med alt muligt. Det er mega hyggeligt.

Vitus er jo som bekendt ikke så vild med småkryb, men denne som han fik af fætteren er han SÅ vild med. Den er jo heller ikke så farlig som en rigtig levende bille.

Graviditet er ikke en sygdom

Sundt? Ikke så meget. Lækkert? Oh yes!

Det er så sandt som det er sagt, men... Når man nu har så mange plukveer man kaster op bare ved tanken om, at skulle bevæge sig helt hen i kantinen på arbejde (true story!) - så er det nok en god ide med en dag i sengen. Så nu er der blevet linet op med computer - skal jo lige arbejde bare lidt, ostemadder, kakao og frugt. Så de næste par timer er jeg at finde i nattøj under dynen. Lovely!

Status

Idag var både Vitus og jeg til læge. Vitus til 3-års undersøgelse og jeg til graviditetsundersøgelse.

Vitus er blevet en stor dreng - det vidste vi jo. Men han vejer 17 kg og er 100,5 cm. Ikke underligt jeg føler jeg er ved at føde hver gang jeg løfter ham.

Jeg undrede mig jo over hvorfor folk syntes jeg var så stor. Der er nu en forklaring. Jeg vejer - hold nu fast - 74 kg. Hvad sker der lige for jeg kan tage 12 kg på på 25 uger??? Det er jo vanvittigt.

Jeg fandt lige et billede fra da jeg ventede Vitus bare for at sammenligne lidt.

På det første billede ligger Vitus i dunken og jeg er 28 uger henne. På det andet billede ligger lillebror og je er 26 uger henne. Hvad sker der for man bliver så stor anden gang? Jeg håber virkelig ikke jeg fortsætter med at tage så meget på.

Om tøsedrenge og tykke maver

Søndag var vi et smut ude ved et mini modeltog. Vitus er jo vild med tog. Sådan helt igennem besat af tog. Derfor fik vi den gode ide, at ungen da skulle have lov at prøve et mini tog. På vej derud var der ingen grænser for hvor meget han skulle styre toget og fylde kul på og jeg skal komme efter dig.
Da vi kom derud sad der to velvoksne mænd på toget og kørte rundt. Altså helt uden børn i nærheden. I kan selv forestille jer det og der er vist ikke brug for yderligere kommentarer.
Det ene tog var super fint og kørte på kul - meget autentisk. Vitus og jeg nåede at sidde på toget i ca. 1,5 sekund og SÅ skulle han bare af. "Det er alt for vildt for mig." Proklamerede lillen. Fair nok.
Så gik vi indenfor hvor der var et lille tog man kunne putte penge i og det ville han gerne prøve. Han hoppede glad op og puttede penge i og toget vuggede. Efter 10 sekunder ville han af og SPRANG op til mig og var lykkelig for at være kommet af det bæst af et tog.

Jeg vil indrømme at klovnetoget ser lidt skræmmende ud, meeen så farligt var det altså ikke.

Min mave er jo vokset lidt. Og ja, jeg ser måske lidt mere gravid ud end jeg egentligt er men behøver folk kommentere det hele tiden? I sidste uge var der tre der spurgte om jeg "var lige oppe over?" Nej! Men tak fordi du lige gjorde mig opmærksom på hvor fed jeg ser ud! Jess spurgte så hvornår det er "lovligt" at spørge. Pas. Men det er sgu da ikke når der er 3 måneder tilbage. Vel!?

Her er Vitus foran et af minitogene. Det holdte stille så det turde han godt kigge en smule på. Indtil han fornemmede det andet tog kom tættere på og SÅ fik han benene på nakken.




Efter turen smuttede vi hjem og lavede lidt modellervoks i stedet for. Det var mere hyggeligt og knapt så skræmmende. Jeg ville ønske jeg vidste hvordan man skal hjælpe ham når han bliver skræmt af noget han gerne vil prøve. Han vil det jo vildt gerne, men bliver grebet lidt af panik inden. Vi håber det snart går over.

Der laves hjerter og stjerner og orme med hvidløgspresseren.

Vitus er jo efterhånden også ved at være helt klar på børnehave. Han ved udemærket godt, at når han bliver tre år så skal han i børnehave. Af en eller anden grund tror han, at han skal gå alene derhen. Og igår var hans største børnehavebekymring hvordan han dog skulle kunne nå håndtaget på døren. Ved ikke lige helt hvor den kom fra. Efterfølgende fortalte han, hvordan han ville sige farvel på sin sidste dag i vuggestuen. "Jeg vil sige farvel og tak for interessen. Det har været hyggeligt." Jeg sværger det var hvad han sagde. Vitus 85 år! Vi var færdige af grin.

Vitus i "Your Rainbow Panorama"