Forventningens glæde

Idag var jeg et smut til jordemoder til en af de rutinemæssige undersøgelser. De er knap så spændende denne gang i forhold til sidst. Da jeg var gravid med Vitus glædede jeg mig hver gang je skulle enten til læge eller jordemoder og jeg havde ret godt styr på hvor langt jeg var henne. Denne gang er det lidt anderledes. Jeg glæder mig absolut ikke mindre til denne baby, men det er som om selve graviditeten i sig selv ikke er helt så spændende. Jeg har ikke styr på hvor langt jeg er henne og bliver overrasket hver gang lægen/jordemoderen fortæller mig hvor mange uger det er. Idag sagde hun f. eks. 28+1 - og jeg troede jeg var maks 27 uger henne, men sådan bliver man jo klogere.
Hun kunne fortælle at babyen virker til at have det rigtig godt og det kan jeg jo ligesom selv mærke med de spark der flyver i ribbenene hvert 10. min. Og derudover kunne hun, med glæde i både stemme og øjne, fortælle vi sagtens kunne regne med en dreng over 4 kg. igen. Jamen det er jo bare så super. Det er jo den størrelse børn alle mødre elsker at føde.

Vitus er jo startet i børnehave. Han havde første dag igår og var der helt alene idag i 2,5 time og det gik bare super godt. Han havde hygget sig så meget at han endnu engang var lidt svær at få med hjem. Han har allerede fundet sammen med tre af drengene fra hans gruppe og de havde leget med biler det meste af tiden.
I denne børnehave er de ikke delt op i stuer, men er alders opdelte. Vitus hører naturligvis til den yngste af grupperne der hedder Rumpenisserne. Det er virkelig en rigtig fin opdeling synes jeg. Så spiser de små sammen i en lille gruppe - tror de er omkring 10-12 stykker og har to pædagoger tilknyttet. Den ene en ung fyr som er rigtig god til ungerne og som Vitus synes er ret sej - dejligt med lidt testosteron i børneren.

Vores store børnehavebarn på legepladsen i børnehaven. 

I mandags startede Jess med at arbejde i Slet lidt uden for Århus. Hold nu op, hvor er det bare super fedt.  Så bliver det ligepludselig lidt mere overskueligt at være på barsel når man ikke skal være alene hjemme med to unger indtil kl 18 hver dag. Jeg begynder altså at glæde mig.

Igår fandt jeg lige denne bandit frem fra gemmerne. Det er kaninen Jojo. En bil med tilhørende søde kanin som Vitus fik af Ida da han var lille. Dengang var han måske en smule bange for den eftersom den larmer en del. Den synger og hopper og når den kører ind i noget er der et katapultsæde der skyder kaninen afsted. Nu ææælsker han den. Altså det var kærlighed ved 2. blik. Han er så glad for den at han lægger på gulvet og nærmest græder af grin over den. Det er lååååve. Tilgengæld er jeg ved at få pip af den. Af de sange den synger når den kører afsted som er indspillet af Mek Pek. De første par gange er det meget hyggeligt, men nu er jeg ved at få flip. Mek Pek kunne ikke gå rundt om hjørnet uden han fik en spand koldt vand ned af nakken.

Og jeg græd slet ikke

Idag var Vitus sidste dag i vuggestuen. Der var 5 store vuggestuebørn som havde sidste dag netop idag så de holdte noget af en fest. Da vi kom imorges havde de pyntet hele den ene stue med balloner, flot dug, sepentiner og masser af andet pynt. Det var simpelthen så fint. Vitus blev helt vildt overrasket og jeg kæmpede for ikke at begynde at tude. Jeg er jo ellers ikke en der har let til tårer, men alle de hormoner der flyver rundt i kroppen for tiden gør det heller ikke lettere.
Da vi kom og hentede ham havde de haft den bedste dag. Vitus var stadig lidt oppe at køre over al den opmærksomhed han havde fået hele dagen. Yndlings pædagogen og medhjælperen var dem der var på stuen da vi kom og jeg måtte igen kæmpe for ikke at fælde en tåre. Hold op hvor er det altså bare en skøn vuggestue. Jeg er faktisk ret ærgelig over lillebror ikke kommer til at gå der.

Da Vitus startede i vuggestue fik man en bog med hjem man kunne sætte lidt billeder i af familien. Den fik han så med hjem igen idag og den er bare proppet med skønne stunder fra hans tid i vuggeren. Igen måtte jeg kæmpe med tårerne for det var så fint. Det er så sjovt at se alle de billeder af ham som vi ikke har taget og se ham sammen med vennerne. 

Igår var vi et hurtigt smut henne og hilse på i børnehaven og Vitus elskede det. Han spurtede ind på den ene stue og gik straks igang med at lege med en dreng og en togbane. Faktisk var han så vild med det, at der skulle en del overtalelse til at få ham med hjem igen.
Han starter for alvor imorgen. Jeg har taget fri indtil på tirsdag så vi kan starte langsomt op. I virkeligheden tror jeg det mere er mig der har brug for en langsom start og ikke ham. Jeg synes bare jeg har lidt dårlig samvittighed over, at hive ham væk fra alle de gode venner han nu har fået i vuggestuen. Men på den anden side ved jeg jo også, at han er rigtig god til at skabe kontakt til andre børn og voksne så det skal nok gå. Det er i hvert fald rart - for os - at børnehaven er kommet tættere på så man slipper for at skulle køre i bil hver gang der skal hentes og bringes.

Når man skal starte i børnehave imorgen er man SÅ stor. Vitus er så stor og SÅ klar til børnehave. Han glæder sig helt vildt og jeg krydser fingre for han bare falder til med det samme.

Jeg er forresten SÅ klar til at poppe denne lillebror ud. Ikke fordi jeg er klar med alt det praktiske såsom tøj, seng, barnevogn og selve fødslen som sådan, men jeg gider ikke være tyk mere. Jeg er simpelthen så træt af den store mave. Alt er ligepludselig blevet hårdt. Bare det at skulle tage sko på og binde snørebånd er en udfordring. Nu må det altså gerne blive november så vi kan få det overstået. Måske skulle jeg også igang med at finde lidt tøj frem... Og købe en barnevogn... Og finde plads til tremmesengen... Argh der er faktisk meget vi ikke lige er kommet til endnu. Det med navn har vi heller ikke styr på. Faktisk er vi helt på bar bund. Jeg håber virkelig vi når at have bare et par forslag klar inden bebsen kommer ud.

Vitus fik jo mere til sin togbane i fødselsdagsgave og først idag har jeg måtte rydde op på banen så der kunne blive støvsuget. Dog fandt vi ud af, at der nu er et problem. Alle tingene kan ikke være i kassen så vi må vist ud at købe en ny og større kurv.

Om ligegyldige dyr

Vitus har ofte en sten med hjem fra skoven eller hvor vi nu har været henne. Den anden dag fandt han selv malingen (som han ellers aldrig gider) frem fra skabet og insisterede på at male sine sten. De blev så fine.

Vitus har jo lige haft fødselsdag. 3 år blev han. Og nu er han - i følge ham selv - en så stor dreng at han sagtens kan være alene hjemme, gå alene hen i vuggestuen og smutte hen i Fakta og købe koldskål helt alene. 

På hans fødselsdag var vi et smut i Ree Park og der kunne vi snildt have sparet de 500 kr. Han var egentligt ret så ligeglad med de pokkers dyr. Men den safaritur vi var på i de fine land rovere - se dét var et hit. Altså ikke de dyr vi så, men bare det at køre i bilerne var højdepunktet. Næste år smutter vi bare på en byggeplads med lillemanden og så kan vi være der hele dagen.

Da vi skulle hjem flottede vi os og ville give ham en lille souvenir i butikken. Lillemanden faldt så selvfølgelig over et rør med biler - ikke alle de fine dyr der var, men biler - moren ruller med øjnene.

Når vi er ude sådanne steder nægter Vitus selvfølgelig at sidde i klapvognen så han løb rundt hele dagen. Og det resulterede så i, at da vi kørte hjem kl 17 faldt han i søvn og vågnede først igen dagen efter. Vi fik ikke rigtig taget så mange billeder men fik et pletskud på vejen hjem.

Og drengen slap selvfølgelig ikke bilerne selvom han sov.

I søndags holdte vi så fødselsdag for det meste af familien. Desværre var både mormor og morfar for syge til at være med. Vitus fik SÅ mange fine gave og havde den skønneste dag. Ham og fætteren fik leget med det hele og havde slet ikke tid til at spise hverken boller eller kagemand.

 Det dækkede bord inden gæsterne kommer.

 Moren er mindst lige så imponeret over gaven som Vitus. Og hvad skete der lige med mine overarme?? Mindre choko fra NU!

Vitus og Ludvig fanget i de 10 sekunder de sad ved det lille børnebord. 

 Vi var også et smut i skoven og der blev trænet balance.

Da de fleste af gæsterne var gået kig de to banditter kolde på Fatboy'en til Toy Story. 

 Vitus fik en super fint telt som han nu fylder med alt muligt. Det er mega hyggeligt.

Vitus er jo som bekendt ikke så vild med småkryb, men denne som han fik af fætteren er han SÅ vild med. Den er jo heller ikke så farlig som en rigtig levende bille.

Graviditet er ikke en sygdom

Sundt? Ikke så meget. Lækkert? Oh yes!

Det er så sandt som det er sagt, men... Når man nu har så mange plukveer man kaster op bare ved tanken om, at skulle bevæge sig helt hen i kantinen på arbejde (true story!) - så er det nok en god ide med en dag i sengen. Så nu er der blevet linet op med computer - skal jo lige arbejde bare lidt, ostemadder, kakao og frugt. Så de næste par timer er jeg at finde i nattøj under dynen. Lovely!

Status

Idag var både Vitus og jeg til læge. Vitus til 3-års undersøgelse og jeg til graviditetsundersøgelse.

Vitus er blevet en stor dreng - det vidste vi jo. Men han vejer 17 kg og er 100,5 cm. Ikke underligt jeg føler jeg er ved at føde hver gang jeg løfter ham.

Jeg undrede mig jo over hvorfor folk syntes jeg var så stor. Der er nu en forklaring. Jeg vejer - hold nu fast - 74 kg. Hvad sker der lige for jeg kan tage 12 kg på på 25 uger??? Det er jo vanvittigt.

Jeg fandt lige et billede fra da jeg ventede Vitus bare for at sammenligne lidt.

På det første billede ligger Vitus i dunken og jeg er 28 uger henne. På det andet billede ligger lillebror og je er 26 uger henne. Hvad sker der for man bliver så stor anden gang? Jeg håber virkelig ikke jeg fortsætter med at tage så meget på.

Om tøsedrenge og tykke maver

Søndag var vi et smut ude ved et mini modeltog. Vitus er jo vild med tog. Sådan helt igennem besat af tog. Derfor fik vi den gode ide, at ungen da skulle have lov at prøve et mini tog. På vej derud var der ingen grænser for hvor meget han skulle styre toget og fylde kul på og jeg skal komme efter dig.
Da vi kom derud sad der to velvoksne mænd på toget og kørte rundt. Altså helt uden børn i nærheden. I kan selv forestille jer det og der er vist ikke brug for yderligere kommentarer.
Det ene tog var super fint og kørte på kul - meget autentisk. Vitus og jeg nåede at sidde på toget i ca. 1,5 sekund og SÅ skulle han bare af. "Det er alt for vildt for mig." Proklamerede lillen. Fair nok.
Så gik vi indenfor hvor der var et lille tog man kunne putte penge i og det ville han gerne prøve. Han hoppede glad op og puttede penge i og toget vuggede. Efter 10 sekunder ville han af og SPRANG op til mig og var lykkelig for at være kommet af det bæst af et tog.

Jeg vil indrømme at klovnetoget ser lidt skræmmende ud, meeen så farligt var det altså ikke.

Min mave er jo vokset lidt. Og ja, jeg ser måske lidt mere gravid ud end jeg egentligt er men behøver folk kommentere det hele tiden? I sidste uge var der tre der spurgte om jeg "var lige oppe over?" Nej! Men tak fordi du lige gjorde mig opmærksom på hvor fed jeg ser ud! Jess spurgte så hvornår det er "lovligt" at spørge. Pas. Men det er sgu da ikke når der er 3 måneder tilbage. Vel!?

Her er Vitus foran et af minitogene. Det holdte stille så det turde han godt kigge en smule på. Indtil han fornemmede det andet tog kom tættere på og SÅ fik han benene på nakken.




Efter turen smuttede vi hjem og lavede lidt modellervoks i stedet for. Det var mere hyggeligt og knapt så skræmmende. Jeg ville ønske jeg vidste hvordan man skal hjælpe ham når han bliver skræmt af noget han gerne vil prøve. Han vil det jo vildt gerne, men bliver grebet lidt af panik inden. Vi håber det snart går over.

Der laves hjerter og stjerner og orme med hvidløgspresseren.

Vitus er jo efterhånden også ved at være helt klar på børnehave. Han ved udemærket godt, at når han bliver tre år så skal han i børnehave. Af en eller anden grund tror han, at han skal gå alene derhen. Og igår var hans største børnehavebekymring hvordan han dog skulle kunne nå håndtaget på døren. Ved ikke lige helt hvor den kom fra. Efterfølgende fortalte han, hvordan han ville sige farvel på sin sidste dag i vuggestuen. "Jeg vil sige farvel og tak for interessen. Det har været hyggeligt." Jeg sværger det var hvad han sagde. Vitus 85 år! Vi var færdige af grin.

Vitus i "Your Rainbow Panorama"

Sommersandaler og lidt mindre krøller

 Se lige disse to par fine sko. Sat ned til 100 kr. stykket i Kvickly - dét er altså en god pris. Vitus er vild med sandalerne men de andre sko er han ikke så meget til. De ligner jo heller ikke ligefrem de sneakers han plejer at løbe rundt i, men moren mener nu det er meget godt med et par fine sko når man en sjælden gang skal i byen.

Vitus var ved frisøren idag. Igår talte vi meget om det (eftersom han kun har været ved frisør en gang for et år siden) og jeg spurgte hvad der mon kunne få ham til at sidde stille mens frisøren klippede og han svarede prompte: Banan snacks. Så derfor var jeg ude at købe bananchips, rosiner og til nødstilfælde købte jeg lige Smarties. Man er vel beredt på det værste.
Da vi så kommer hen til frisøren og det bliver hans tur siger han lige så frisk til frisøren: "Jeg skal nok sidde stille." Op på stolen og der blev han siddende helt stille og artigt indtil det var overstået - uden nogen form for bestikkelse. Selv da hun kom med ca. verdens største føntørrer og lavede noget hurlumhej med krøller sad han stille. Moren var meget stolt under hele seancen og sad pænt ved venteområdet og ventede. Da vi gik ud derfra sagde Vitus med et kæmpe smil: "Du var stolt af mig mor!"
Men hvad er det med frisører der ikke forstår hvad man gerne vil have??? Hvor svært er det at forstå når man siger, det skal være kort i siderne og stadig langt og krøllet på toppen. Jeg viste endda med hænderne hvor til det skulle være kort. Ok siger damen, men klipper alligevel lige langt over det hele. Argh!

Vitus mente de nye sandaler fortjente en gåtur så vi var et smut på legepladsen efter aftensmaden.

Om sommer, tal og lange køer

Nå. Det er ved at være lidt siden - efterhånden en velkendt frase på denne side.

Vi har sommerferie. Vitus og Jess har ferie uge 29 og 30 og jeg koblede mig på i torsdags og hænger i indtil på mandag. Desværre kom der lige en tur til Italien i vejen for min lange (2 ugers) sommerferie. Men det vi har haft sammen har vi nydt og nyder det lidt endnu.

Vi er lige kommet hjem fra skønne Samsø efter nogle dejlige og varme dage i sommerhus. Da Vitus kom ind i sommerhuset udbrød han frydefuldt: "Hvor er her dejligt. Og se gulvet, hvor ér dét bare smukt." Gentagne gange fortalte han om hvor skønt han havde det på Samsø, hvor meget han hyggede sig og han fortalte om alle de smukke ting der var omkring ham. Han har virkelig nydt det hele. Det eneste minus (for os voksne) var, at der var ca. 100.000 andre som også syntes det ville være godt med et smut til Samsø. Det er ikke fordi vi som sådan er menneskeforskrækkede, men... Det er nu bare meget hyggeligt når det ikke tager tre kvarter for at handle i Brugsen og man ikke behøver at stå i kø for at komme hen og se Vesborg Fyr.

Vitus er nogle gange lidt af en tøsedreng når det kommer til små dyr. Krabber er f. eks. de værste af de værste. Er der noget der kan få ham til at kaste lidt op i munden er det krabber. Men på denne ferie fik vi han faktisk til at holde - en død velsagtens - krabbe. Han er ved at blive stor. 

Hvis der er noget man kan bruge timer på er det altså at kaste sten i vandet. Det bliver man aldrig træt af. Især ikke når man er en lille dreng på (snart) 3 år.

Sand, sand og sand. Vitus er vild med det. Han hygger sig så meget hver gang vi er ved stranden og behøver ikke engang spand eller skovl. 


Resten af ferien står på mere hygge, en tur til frisøren med mindstemanden, familiefødselsdag og en masse spontane opdagelser.

Vi var et smut ved Ballebjerg hvor der var et lille udkigstårn. Vi havde farfars kikkert med så vi kunne se helt ned på de små skibe i vandet.

Vi har jo også, for noget tid siden, været til misdannelsesskanning med den vel voksende mave. Alt så rigtig fint ud og så vidt vi kunne se har babyen alle lemmer i behold. Og vi fik af vide vi venter en lillebror.

Det smarte ved sommerhuset er, at der er en terrasse hele vejen rundt om huset. Den er af træ og vældig fin. Vitus løber derfor ofte rundt og rundt. Og vi behøver ikke være bekymrede for han stikker af når han har bare tæer. Ungen hader nemlig at træde på græsset uden sko. Smart ikk?


Vi var begge glade for at der bliver et sæt brødre, men Jess kunne nu også godt have nydt det hvis det blev en pige. Knap så begejstrede var svigermutter og oldemor. Svigermoren er rigtig sød og forsøger at skjule skuffelsen over den fjerde dreng i rækken. Men oldemoren forsøgte ikke at lægge skjul på noget som helst. Et stort "DOOHHHHH" og hovedet lænet tilbage var den suptile gestus da hun fik det at vide - ikke så svært at tolke. Men det gør os ikke noget. Vi ved godt det ville have været hyggeligt med en lille pige til flokken. Men vi ved også det bliver endnu hyggeligere med en lillebror, endnu en søn og endnu en fætter.

Vitus viser allerede nu stor interesse for maven og for andre babyer. Vi var på barselsbesøg hos en veninde i weekenden og med det samme Vitus så babyen proklamerede han stolt at sådan en har vi altså også inde i maven. Og nævnte det mange gange i løbet af dagen. Han syntes den lille baby var sød og aede ham lige så stille. Moren her var glad og lidt lettet. Og jeg håber så inderligt at han også synes det bliver bare lidt hyggeligt når spiren kommer ud.

Efter aftensmaden en af dagene smuttede vi til stranden ved Sælvig hvor Vitus fandt et lille vandløb der løb ud i havet. Vandet var virkelig koldt, men det forhindrede ham ikke i at sidde der med fødderne i vandet og fiske efter sten. 

Jeg er så småt begyndt at se frem til at komme på barsel. Det har længe været noget som jeg ikke har villet tænke på og noget der lå laaangt ude i fremtiden. Men nu er der jo pludselig ikke så lang til til oktober. Jeg vil satser på at kunne købe alle - ja ALLE - julegaverne inden jeg popper babyen. Og jeg vil sørge for at have købt 24 fine små gaver så Vitus kan få en daglig overraskelse hver dag i julesokken. Og jeg VIL pynte op til jul så Vitus vågner den 1. december med hele hytten smurt ind i jul. Og jeg vil virkelig rigtig, rigtig gerne sørge for Vitus, især i den første tid med babyen, ikke føler sig overset, men værdsat. Og så satser jeg på at føde d. 21.11.11 for det ville passe så fint med Vitus' fødselsdag d. 18.08.08. Og ja, jeg har noget med tal som helst skal passe sammen. Vi har vel alle vores små ting. Ikk?!

Vitus og Jess får sig nogle gange en lille kop eftermiddagskaffe. Jess  - ca. 3 del kaffe 1 del mælk. Vitus - ca. 1 del kaffe 15 dele mælk. Men han får smagen af kaffe og synes det er vildt hyggeligt.


PS. Er jeg den eneste der krammer lidt ekstra, kysser lidt oftere og holder min søn lidt ekstra tæt efter den frygtelige tragedie i Norge? Jeg kan simpelthen ikke lade være og jeg slipper ham ikke af syne igen før det bliver højst nødvendigt.

30 års fødselsdag

Børnene leger pirater til Idas 30 års fødselsdag.

Mænder'n

Drengene mærker lillen i maven. Vitus er ved at synes det er interessant med en baby i maven og vil ofte gerne røre og kysse dunken.

Nu med hund!

Vores lille bitte Vitus er vokset. Ikke bare i højden, men lige pludselig taler han som om han aldrig har lavet andet end at formulere sig. Det er de vildeste sætninger der kommer ud af ham. Både utrolig sjove sætninger, men også noget helt seriøse spørgsmål kommer han med.

Idag da vi kørte hjem fra vuggestuen havde vi følgende samtale:

Vitus: Åh mor, kan vi ikke køre en tur ned på havnen? Det vil jeg altså bare rigtig, rigtig gerne.

Mor: Helst ikke, jeg vil rigtig gerne bare hjem.

Vitus: Okay, det er helt iorden. Men kan vi så ikke køre i Netto og hente koldskål og småkager? Og så vil jeg gerne sidde og spise det ved mit lille bord.

Mor: Øhhh, jamen det kan vi da godt. (?!?!?!?)

Da vi så er kørt fra Netto med koldskål og småkager udbryder han helt ulykkeligt: Åh nej! Nu glemte vi jo kammerjunkerne til koldskålen!

Hvor stor er man så ikke lige når man helt seriøst kan planlægge lige at smutte i Netto og handle? Moren synes man er meget stor og meget sød.

Koldskålen indtages ved det lille bord - ganske som aftalt.

Og da jeg så ville skifte ham idag og kaldte inde fra puslebordet siger han så: Mor! Nu MÅ du altså lige vente til jeg har læst den her bog færdig.
- Det er simpelthen så sjovt.

Han fortæller også masser af historier. Virkelig mange. Og der er sjældent noget af det der er sandt, men vi er da glade for han har en frisk fantasi. F. eks. har Vitus fået en sort hund der hedder Lotte. Den er aldrig inde i huset, men oftest ude på gaden. Tit løber den væk. Der er ikke andre end ham der kan se den, men han er tilgengæld slet ikke i tvivl om den er der. Måske en usynlig ven? Skal vi være bekymrede?

Jeg har været til udviklingssamtale henne i vuggestuen i sidste uge. De syntes heldigvis at Vitus er velfungerende. Han er ret dygtig til at tale sammenlignet med de andre på hans alder i vuggestuen - det er jo altid rart at høre. Men noget af det der var dejligst at høre var, at han er en rigtig god ven. Han er rigtig god ved de andre børn og er god til at se hvordan de har det. Han er kommer hurtigt ud af det med nye børn, hvilket gør moren lidt rolig når han jo snart skal i børnehave med helt nye voksne og børn.

Vi har tre tomatplanter i vindueskarmen og Vitus synes det er vældigt spændende at følge. Han har helt styr på, at tomaterne først skal være helt røde før man kan indtage dem. Og han er faktisk ganske tålmodig når man tænker på hvor vild han er med tomater.

Krøllerne vokser stadig og lever sit eget liv. Men det er som om, at der er en begrænsning på hvor langt håret kan gå ud fra hovedet. Jo længere håret bliver jo mere proptrækkerkrøller får lillen.


Han har også længe været optaget af det med venner og om han har nogle venner. Ofte vurderer han også lige folk på gaden om de har mange venner eller om de er alene. Den bedste ven Vitus kan komme i tanke om er hans fætter Lewis aka. Ludvig. HAM elsker jeg rigtig meget siger Vitus af og til - og holder sig gerne på hjertet mens han siger det.

Hen nyvasket og med friseret hår. Meget artig ser den unge mand ud.

Helloooo little miss fat feet

Af en eller anden grund sker der en voldsom forstørrelse af mine fødder når der er varmt og jeg er gravid. I kan kun forestille jer hvor meget jeg glæder mig til de næste par dage. Det bliver en fest!

Ønske putningen

Da klokken var 19 tog Vitus sin iPhone og gik i seng og tog tøjet af. Helt af sig selv. 10 min efter sov han - med telefonen på brystet. Tænk hvis det altid var så let at putte ens unger...

Når det er nemt at have børn

Vi er ved at vænne Vitus af med sutten og har lavet en enkelt regel for ham. Man må kun have sutten i sengen. Dvs. hvis han får brug for den i løbet af dagen må han gerne smutte op i sengen og hapse sutten. Det har han dog ikke rigtig gjort brug af og har faktisk accepteret reglen rigtig fint. Men idag da vi kom hjem fra vuggeren smuttede han så alligevel op i sengen med en stor dyne, iPhone og sutten. Når man skal så skal man. Til gengæld kan mutti så få ordnet en hel masse ting når han sidder der og hygger.