30 års fødselsdag

Børnene leger pirater til Idas 30 års fødselsdag.

Mænder'n

Drengene mærker lillen i maven. Vitus er ved at synes det er interessant med en baby i maven og vil ofte gerne røre og kysse dunken.

Nu med hund!

Vores lille bitte Vitus er vokset. Ikke bare i højden, men lige pludselig taler han som om han aldrig har lavet andet end at formulere sig. Det er de vildeste sætninger der kommer ud af ham. Både utrolig sjove sætninger, men også noget helt seriøse spørgsmål kommer han med.

Idag da vi kørte hjem fra vuggestuen havde vi følgende samtale:

Vitus: Åh mor, kan vi ikke køre en tur ned på havnen? Det vil jeg altså bare rigtig, rigtig gerne.

Mor: Helst ikke, jeg vil rigtig gerne bare hjem.

Vitus: Okay, det er helt iorden. Men kan vi så ikke køre i Netto og hente koldskål og småkager? Og så vil jeg gerne sidde og spise det ved mit lille bord.

Mor: Øhhh, jamen det kan vi da godt. (?!?!?!?)

Da vi så er kørt fra Netto med koldskål og småkager udbryder han helt ulykkeligt: Åh nej! Nu glemte vi jo kammerjunkerne til koldskålen!

Hvor stor er man så ikke lige når man helt seriøst kan planlægge lige at smutte i Netto og handle? Moren synes man er meget stor og meget sød.

Koldskålen indtages ved det lille bord - ganske som aftalt.

Og da jeg så ville skifte ham idag og kaldte inde fra puslebordet siger han så: Mor! Nu MÅ du altså lige vente til jeg har læst den her bog færdig.
- Det er simpelthen så sjovt.

Han fortæller også masser af historier. Virkelig mange. Og der er sjældent noget af det der er sandt, men vi er da glade for han har en frisk fantasi. F. eks. har Vitus fået en sort hund der hedder Lotte. Den er aldrig inde i huset, men oftest ude på gaden. Tit løber den væk. Der er ikke andre end ham der kan se den, men han er tilgengæld slet ikke i tvivl om den er der. Måske en usynlig ven? Skal vi være bekymrede?

Jeg har været til udviklingssamtale henne i vuggestuen i sidste uge. De syntes heldigvis at Vitus er velfungerende. Han er ret dygtig til at tale sammenlignet med de andre på hans alder i vuggestuen - det er jo altid rart at høre. Men noget af det der var dejligst at høre var, at han er en rigtig god ven. Han er rigtig god ved de andre børn og er god til at se hvordan de har det. Han er kommer hurtigt ud af det med nye børn, hvilket gør moren lidt rolig når han jo snart skal i børnehave med helt nye voksne og børn.

Vi har tre tomatplanter i vindueskarmen og Vitus synes det er vældigt spændende at følge. Han har helt styr på, at tomaterne først skal være helt røde før man kan indtage dem. Og han er faktisk ganske tålmodig når man tænker på hvor vild han er med tomater.

Krøllerne vokser stadig og lever sit eget liv. Men det er som om, at der er en begrænsning på hvor langt håret kan gå ud fra hovedet. Jo længere håret bliver jo mere proptrækkerkrøller får lillen.


Han har også længe været optaget af det med venner og om han har nogle venner. Ofte vurderer han også lige folk på gaden om de har mange venner eller om de er alene. Den bedste ven Vitus kan komme i tanke om er hans fætter Lewis aka. Ludvig. HAM elsker jeg rigtig meget siger Vitus af og til - og holder sig gerne på hjertet mens han siger det.

Hen nyvasket og med friseret hår. Meget artig ser den unge mand ud.

Helloooo little miss fat feet

Af en eller anden grund sker der en voldsom forstørrelse af mine fødder når der er varmt og jeg er gravid. I kan kun forestille jer hvor meget jeg glæder mig til de næste par dage. Det bliver en fest!

Ønske putningen

Da klokken var 19 tog Vitus sin iPhone og gik i seng og tog tøjet af. Helt af sig selv. 10 min efter sov han - med telefonen på brystet. Tænk hvis det altid var så let at putte ens unger...

Når det er nemt at have børn

Vi er ved at vænne Vitus af med sutten og har lavet en enkelt regel for ham. Man må kun have sutten i sengen. Dvs. hvis han får brug for den i løbet af dagen må han gerne smutte op i sengen og hapse sutten. Det har han dog ikke rigtig gjort brug af og har faktisk accepteret reglen rigtig fint. Men idag da vi kom hjem fra vuggeren smuttede han så alligevel op i sengen med en stor dyne, iPhone og sutten. Når man skal så skal man. Til gengæld kan mutti så få ordnet en hel masse ting når han sidder der og hygger.

Tosser by the sea

Igår aftes var vi ude på en dejlig aftentur. Vi smuttede ned til vandet for at se på Sculptures by the sea. Det er et super godt arrangement som lokker tusindvis af mennesker ud på en dejlig og kulturel gåtur.
Vitus insisterede selvfølgelig at gå selv hele vejen - og der er altså ret langt, men han klarede det faktisk uden bøvl. Tilgengæld faldt han også i søvn på to min da vi så kom hjem igen.

Vitus spurtede igennem denne store tæller og spolerede et eller andet system for en semi-handi fyr så han blev nødt til at løbe igennem igen. Og lige bagefter kom Jess selvfølgelig også og spolerede tallet for den stakkels mand. Men han fik vist sit billede til sidst.

Denne store røde dimselidut var super fin. Den bevægede sig i vinden og ændrede form.

Pæle i vandet - se dét er da kunst hva!

Vitus var vild med denne fine mini kirke lavet af spejle.

Rundt omkring var der også lavet små skulpturer af cement. Her var en med hul i til stor fornøjelse for lillen.

På vejen tilbage blev de små ben vist lidt trætte så der blev holdt små hvil på stien, men man nægtede jo selvfølgelig stadig at komme op i klapvognen.

Haps, haps.

Onsdag var mindstemanden og jeg alene hjemme og gæt hvem der fik lov at bestemme aftensmaden. Ja ja, jeg VED godt pandekager ikke er rigtig aftensmad, men nogle dage er det altså bare lovligt. Vi blev i hvertfald mætte og vi hyggede.

Piraterne fra Trøjborg

Igår gik vi en skøn aftentur på yndlings legepladsen.

Vitus på piratskibet.

En lille bandit inde i skibet.

Slam dunk da funk!

Der er de skønneste musikinstrumenter på væggen.

På legepladsen er der en sanse-tunnel. Den er simpelthen så skøn.

Vitus og far har fået øje på nogle bladlus på planten.

Dagen hvor nattøjet aldrig kom af

Det er ikke meget jeg får skrevet på bloggen for tiden. Det sidste indlæg hvor jeg rent faktisk har skrevet noget er fra 22 april. Vi har selvfølgelig været ude at rejse og jeg har arbejdet lige lidt for meget og været en masse i Kbh. Så overskuddet er lige blevet brugt på lillemanden herhjemme istedet for at opdatere en masse.
I nat var Vitus så vågen ca. 1 milliard gange og klagede over at have ondt diverse steder så vi er hjemme idag. Jeg ved ikke helt om det er fordi han rent faktisk havde ondt eller fordi han egentligt bare trængte til noget mor-tid. Men vi har været hjemme og hygget sammen i sofaen det meste af dagen - og han nuppede lige en lur på 4 timer. Nogle dage er bare dømt til at være hygge dage. Og det er det idag. Ingen af os er kommet ud af nattøjet, Toy Story kører for anden gang, vasketøjet er stadig hvor det var imorges og der er blevet indtaget is som eftermiddagsdessert. Skønt.

Jess er begyndt at lære Vitus at tage tomlen op hver gang der bliver taget billeder så derfor kommer der nok mange tomler på vores billeder det næste stykke tid.

For et par uger siden var vi en tur på Vrads station for at spise lækker, lækker mad og køre med veteran toget. De to fætre var svært tilfredse med køreturen.



Ude i vuggestuen har de fået ny sandkasse og Vitus var temmelig tilfreds med der var en gravko et par dage.

En dejlig gåtur omkring Engsøen bringer en hen til den fine lille natur legeplads.

To dage før vi rejste til Malta skete det frygtelige, at mine små søskenes stedfar døde. Han omkom i en frytelig, frygtelig motorcykelulykke. Det var simpelthen så tragisk. Jeg skal lede meget længe i gemmerne for at komme i tanke om andet der har gjort så ondt.
Det er ikke særlig længe siden vi var til bryllup hos Nette og René. De to skønne og lykkelige mennesker der blev til mand og kone er nu flået fra hinanden på den grusomste måde. Føj, hvor er det bare hårdt.
Og når vi nu er i den triste enden af skalaen kan jeg lige hurtigt rapportere om min far. Da vi fik af vide han havde kræft og skulle dø regnede jeg egentligt med, at der ville gå rimelig lang tid. Han var ikke synderligt påvirket af sygdommen på det tidspunkt. Det er han så tilgengæld nu. Bigtime! Imorgen kommer et lægehold fra Vejle sygehus' kræft afdeling og vurderer om han er klar til hospice. Og der kommer man altså først hen når de vurdere der kun er ca 14 dage igen. Yikes! Dèt er altså bare gået hurtigt. Det er virkelig en frygtelig sygdom. Hold jer fra den det er ikke et godt selskab.

Vi var et hurtigt smut forbi kræmmermarkedet på Tangkroen. Mest af alt for at kigge på de mange utrolig fascinerende mennesker der findes til sådanne markeder. For lige at beskæftige lillen lidt fik han lov at prøve en maskine - med garanti for gevinst. Dvs. man bliver ved med at styre fangearmen til den fanger en bamse. Som en mor der jo helt sikkert kender sin unges formåen var jeg overbevist om, at her mindst var underholdning i 10 min. Jeg tog fejl. "Jeg styrer!" Sagde Vitus selvfølgelig og hapsede en lille grå hund med det samme. Sådan kan man jo fejlbedømme så meget...

Men hvor der ender liv kommer der jo som bekendt nyt liv. Og det er ingen undtagelse herhjemme. En af grundene til bloggen også har været stille er, at vi venter en lillebrorsøster til november. Og jeg har mildest talt været ramt. Føj, jeg har haft det skidt. Da jeg ventede Vitus troede jeg jeg havde det slemt. Det havde jeg ikke! I en hel måned har jeg denne gang kastet ALT op. ALT! Og det har nu ødelagt min lyst til sushi. Og mig som jo har været sushikok og har kunnet spise det til morgenmad. Men jeg kan ikke. Jeg har virkelig prøvet, men det er som om, at sushi bare er blevet til djævlens værk og bare jeg tænker på det vender det sig i maven. Håber virkelig det går over igen. Det skal det!
Vitus har fået af vide der er en lille i maven, men han ved vist ikke hvad det betyder. Eller så er han bare pænt ligeglad. I hvert fald er han ikke indstillet på at skulle dele værelse eller legetøj med en lille - det krydser vi så fingre for ændrer sig...

Et utroligt dårligt billede af skanningsbilledet, men man kan da lige forestille sig det er en bebs.

Malta :-)

Vi nåede lige at køre i de gamle Malta-busser, inden de bliver erstattet af nye moderne busser, som ikke forurener så meget.



Når solen vendte rigtigt kom gekkoerne ud og solede sig.





Skøn strand med masser af sand der kan graves i.



Der graves i gårdhaven.



Vitus og far laver sæbebobler på tagterassen.



Vores udsigt op mod Meliha by.



Farmor og Vitus ved havnen i Slima.





Meliha Bay



Vitus inspicerer forsvarsværkerne ved den røde borg sammen med farmor.



Vitus, farmor og farfar kigger ud over vandet.



På stranden.



Vitus og farfar på toppen af huset.



"Jeg kan se en monstertruck", vi andre kunne ikke se noget uden at putte penge i.



Ballonklovnen Jojo tryller en ballonhund frem.

Det er vores smækre søn

Lækker er man jo.

mandschauvinismen kommer tidligere end nogensinde

En faktisk samtale mellem mor og søn på 2 år om hvem der skal styre en gravko.

Mor: Jeg styrer!
Vitus: Nej! Jeg styrer - du er for lille.
Mor: Men du er jo mindre end mig!?
Vitus: Men jeg er en mand!

Forår

Vitus fejrer foråret med sæbeboler.



Og en lille sang.